Håndslag på museumsbyggeri

To direktører giver hånd. Fra Skagens Museum Lisette Vind Ebbesen og fra Trigon Karl-Erik Slynge.

Håndslag på museumsbyggeri

6. februar 2014 - kl. 8:00 - af

På Skagens Museum har man nu valgt hovedentreprenør til museets omfattende renoverings- og tilbygningsprojekt, og det bliver frederikshavnske Trigon som skal varetage den spændende opgave.

“Trigon afleverede det bedste bud i forhold til de opstillede kriterier for projektet, og kommer desuden med en lang række positive referencer fra større og også utraditionelle opgaver, der vidner om gedigent entreprenørarbejde. De har bl.a. stået for opførelsen af Arena Nord i Frederikshavn, og tilbage i 70’erne flyttede de Krudttårnet i Frederikshavn 270 meter i ét stykke – det er jo nærmest et kunstværk i sig selv” siger Lisette Vind Ebbesen, som ser frem til et stærkt og spændende samarbejde.

Det lokale entreprenørfirmas administrerende direktør, Karl-Erik Slynge, og Skagens Museums direktør, Lisette Vind Ebbesen, har i dag haft fat i den blå kuglepen for at underskrive aftalen på entreprisen og Trigon begynder så småt at rykke ind på området omkring museet i februar måned, og går for alvor i gang i løbet af foråret. Inden da skal firmaet Arkil Fundering A/S etablere byggegruben med installation af spunsjern og udgravning til kælder. Førstnævnte foregår ved hjælp af hydropres, en metode der er væsentligt dyrere end traditionelle teknikker, men til gengæld er yderst skånsom i områder med ældre og svagt funderet byggeri, som tilfældet er i Østerby.

Om Trigons del af opgaven udtaler Karl-Erik Slynge: ”Vi er utrolig stolte over at få lov til at udføre dette nye Skagen kunstværk og vi vil sørge for at det bliver i en god kvalitet, afleveret til tiden. Som et lille kuriosum kan jeg nævne at dette er det tredje store projekt, vi laver sammen med arkitekterne Friis og Moltke og ingeniørerne COWI. Først Arena Nord og derefter Læsø Kur, så derfor bliver det en stor ære nu at opføre endnu et kunstværk sammen med dem”.

Eksterne samarbejdspartnere og forsyningsvirksomheder har allerede i løbet af januar måned byggemodnet området foran museet, som således står klar til første del af byggeprojektet nu.

 

3 kommentarer til “Håndslag på museumsbyggeri” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Håndslag på museumsbyggeri”

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Håndslag på museumsbyggeri' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger