
Gnistrende og humørfyldt entertainer på Kappelborg
9. marts 2014 - kl. 11:42 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
År efter år har Dana La Croix været på plakaten på mange danske spillesteder, og nu er det endelig lykkes at få den canadiske singer/songwriter med sit liveband til Skagen.
Dana LaCroix har et helt særligt forhold til Danmark. Det var her hun boede, da hun startede sin sangskriver-karriere, og hun har tidligere her med både danske og amerikanske musikere. Første gang hun optrådte for et dansk publikum var sammen med guitarist og sanger Paul Banks (kendt fra bl.a. soloudgivelser, Musikorkestret og Hanne Boel), og 2 af hendes sange blev ligeledes brugt af den danske filminstruktør Nicolas Winding Refn i filmen ”Fear X” med stjernen John Tuturro.
Genremæssigt befinder Dana LaCroix sig i det poetiske grænseland mellem country og folk med en passende musikalsk reference til både pop og rock. Hendes musik viderefører den klassiske singer/songwriter tradition, som kendes fra navne som James Taylor, The Eagles og Gordon Lightfoot. På Kappelborg kan Dana LaCroix opleves med en samling meget flotte sange, et par Leonard Cohen-sange og sit stærke canadiske liveband.
Pressen har beskrevet Dana som en gnistrende og humørfuldt entertainer med en unik charme. Fra fancy og fræk, til sanselig, inderlig og sårbar. Publikum kan glæde sig til en helt særlig koncert, som nok skal få folk op af stolene.
Koncerten løber af stablen fredag den 28. marts kl. 20, og er arrangeret af Kulturhus Kappelborg.
Billetter kan købes på www.skagenbilletten.dk.
Fakta
Privat
Til daglig bor Dana i den lille by Davenport i staten New York. Her går tiden med musik, havearbejde og god mad i venners lag. Hun har ingen computer i huset, og taler nødigt i telefon mere end 5 min om dagen. Alt i alt en noget upraktisk attitude i en verden hvor det meste af en kunstners tid, helst skal bruges online.
Bandmedlemmer:
Dana LaCroix : vokal/akustisk guitar
Adam Armstrong : bas
Pete Smith : elektrisk guitar
Jakob Rostboll : trommer/perkussion/vokal
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Gnistrende og humørfyldt entertainer på Kappelborg' til en bekendt