Den gode historie

16. marts 2014 - kl. 8:47 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Sikke et møde og sikke en personlighed. Det er sjældent, man møder en mand som Bent Andersen, der, trods sine 87 år og diverse fysiske svagheder, stadig har så meget udstråling, glød og personlighed. At hans fortællinger om dagligdagen i Skagen tilmed leveres med bidende humor og overskud gør ikke oplevelsen mindre interessant.

Bent Andersen, som oprindeligt kommer fra Grenå, bor på Sct. Laurentiicenteret i egen bolig. For 3 år siden valgte han dog at flytte til Skagen, da datteren Anette, som også deltog i samtalen, tidligere har arbejdet i Skagen og savnede byen frygteligt meget. Samtidigt havde Anette læst, at hjemmehjælpen var meget bedre i Nordjylland, og så var Bent ikke sen til at gøre datteren selskab og forlade hjembyen gennem mere end 50 år, hvor han tidligere har bedrevet sig som smed.

”Anette ville gerne have mig med, og jeg takkede selvfølgelig ja”, fortæller han med overbevisning og naturlighed i stemmen. ”Så jeg sprang bag på motorcyklen, og så kørte vi ellers nordpå!”

Bent er kommet under Længst Muligt I Eget Liv-ordningen i Skagen, da vi kunne se flere træningspotentielle muligheder hos ham. Bent er meget krumbøjet og er i udredning med medicinskbehandling for Parkinson. Jane, som kommer hos Bent som hjemmetræner og hans fast hjælper, har et rigtig godt samarbejde med Bent, og datteren Anette kan tydeligt mærke forskel på hendes far fra før til nu, hvor hun oplever en større livsglæde og en vilje til at samarbejde i stedet for at modarbejde.

Bent siger selv, at LMIEL er en drøm, der er gået i opfyldelse – også selvom han nu skal vaske op og hjælpe med at tilberede maden. Han oplever ligeledes mere overskud og velvære i hverdagen nu, hvor han er begyndt at træne, mens hans seng er blevet indstillet korrekt, så han sover bedre om natten. Dette skete, efter vores terapeut Tom var oppe at besøge Bent. Tom kunne se, at med den krumning Bent havde, måtte sengen skulle indstilles med knap så meget hældning, så Bent nu ligger mere udstrakt end tidligere.

”Den er bare blevet skide god”, siger Bent, som nu har fået nogle øvelser, han skal lave i løbet af dagen for at holde ryggen ved lige. Derudover er der blevet bestilt terapeut fra Træningscentret, så Bent kan modtage professionel og personligt tilrettelagt træning fra yderst kompetent personale nogle gange om ugen.

Og træningen har allerede givet resultater, hvis man spørger Bent. Personlig pleje og påklædning er blevet mere overkommeligt for ham, da han er i stand til at udføre langt mere end tidligere uden assistance.

”Ja, det gør herren skam selv nu!”, udbryder Bent stolt og med vanligt overskud, da snakken falder på emnet.

For det er netop stolthed og overskud, der nu betegner den 87-årige pensionerede smed. Datteren Anette fortæller, hvordan Bent ringede en aften og glædestrålende fortalte, at han havde fået 2 af de smukkeste spejlæg, han nogensinde havde set. Det var netop fordi, han selv hjalp med at tilberede maden, at aftenvagten havde tid til at spejle æg til ham.

I den time vi sad og talte sammen, Bent, Anette, Jane og jeg, kom der så mange gode historier og fantastiske og humoristiske fortællinger frem, så jeg kunne blive ved med at skrive – fortællinger om Bents oplevelse af LMIEL og de ”dejlige” piger, der kommer hos ham. Bent fortæller, hvordan han oplever, at personalet kun vil ham det bedste, samt hvordan han har fået lyst til at øve/træne, så han kan deltage og bidrage med alt det, han stadig kan.

Personalet fra LMIEL har givet Bent så meget mere livskvalitet end før, mener både han og datteren, men Bent erkender, at der dog er nogle ting, han nok aldrig får helt styr på.

”De kan nok ikke lære mig at huske – men jeg har en dejlig kalender, som pigerne skriver små beskeder til mig i, så går det hele meget nemmere”.

Nu er næste mål at gangtræne, så Bent selv kan gå ned i caféen og få en sludder med de andre i huset – nå ja, og så et større køkken, så der er plads til at lave spejlæg.

Dorthe Houmann.