Rosens dag på Skagens Museum
4. juli 2014 - kl. 7:49 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Søndag den 6. juli sætter Skagens Museum traditionen tro fokus på roser.
Her fortæller museumsinspektør Mette Bøgh Jensen om P.S. Krøyers berømte maleri Roser fra 1893, hvorefter museets gartner Steen Sørensen viser rundt i museets have og beretter om dens historie – fra tiden som baghave til Brøndums Hotel og til i dag hvor museet står midt i en større udvidelse. Sidst men ikke mindst vil forfatteren til bogen ’Et liv med roser’ Ernst Jensen fra Det Danske Rosenselskab og fra 2009 vil fortælle om roser – herunder plantning, pasning og pleje, samt svare på evt. spørgsmål om roser.
Arrangementet gentages to gange i løbet af dagen – kl. 11 og kl. 13 – med start fra museets forhal, og det er gratis for museets gæster.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rosens dag på Skagens Museum' til en bekendt