Så er det snart tid til natfilm igen

Så er det snart tid til natfilm igen

4. juli 2014 - kl. 8:57 - af

Om kort tid ruller der atter Natfilm over lærredet i Biografen på Kulturhus Kappelborg.

Skagen Bio viser i årets løb masser af fremragende film, men kan i sagens natur ikke presse alt ind i det afvekslende program.

I et samarbejde med Kulturhus Kappelborg prøver man at rette lidt på sagerne ved at vise en håndfuld kvalitetsfilm med bred appel ved en række forestillinger, der alle falder på mandage og som alle starter kl. 21. Deraf navnet Natfilm – om end det er de lyse nætters tid, vi går ind i.

Der er gratis adgang til filmene, og billetter fås ved indgangen. Vil man sikre sig en plads på forhånd, kan det ske på skagenbilletten.dk. Filmene vises kun ved én forestilling.

Den første film vises mandag den 7. juli og er Alexander Paynes Oscar-nominerede Nebraska med Bruce Dern i hovedrollen som den sure, alkoholiserede Woody Grant, der bilder sig ind, at han har vundet en million dollar. Med sønnen David tager han på en lærerig rejse efter den indbildte formue.

Nebraska er et mageløst, underspillet mesterværk. Bittersødt, rørende og oprørende.

Senere følger The Grand Budapest Hotel, The Hunger Games: Catching fire, Gold, A late quartet og Natfilmprogrammet slutter den 11. august med Hende.

Gå i Natbiografen – der venter store filmoplevelser.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så er det snart tid til natfilm igen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger