Natfilm: Catching fire

Natfilm: Catching fire

14. juli 2014 - kl. 7:30 - af

Hunger Games som bøger, TV-serie og film går sin sejrsgang over hele kloden.

I fremtidens USA udvælger det totalitere styre hvert år 12 drenge og 12 piger, der skal kæmpe til døden som moderne gladiatorer i det morbide realityshow ‘Hunger Games’. Blandt kombattanterne er Katniss Everdeen, der vælger at redde sin lillesøsters liv ved at tage hendes plads i arenaen. For at overleve indtil finalen må Katniss gøre sig hård og danne sine alliancer med yderste påpasselighed.

Første del af det nervepirrende drama blev vist som Natfilm sidste år, og nu kommer fortsættelsen “Catching fire”. Vinderne af Hunger Games, Katniss og Peeta, sendes på sejrstur i Distrikterne. Men stik imod hensigten ansporer deres tilstedeværelse det undertrykte folk til oprør. Den despotiske præsident Snow vælger derfor at sende idolerne tilbage i arenaen. Denne gang skal de kæmpe i en særlig veteranturnering mod de tidligere vindere af Hunger Games – og planen er, at Katniss ikke må slippe levende fra dysten.

Meget tyder på, at Katniss klarer strabadserne, da 2 nye Hunger Games-film er på vej – også med den fremragende Jennifer Lawrence på rollelisten.

“Catching Fire” vises som Natfilm mandag den 21. juli kl. 21. Billetterne er gratis og kan bestilles på skagenbilletten.dk. Natfilm arrangeres af Skagen Bio og Kulturhus Kappelborg.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Natfilm: Catching fire' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger