
Øverst fra venstre: Frederik, Mohammad, Michael Yder, Kenneth, Rasmus. Nederst fra venstre: Nikolaj, Mathias, Marie og Bolette.
Elever får selvtillid hos Søværnet
5. september 2014 - kl. 7:12 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Projekt Farligt Farvand 26.-29. August 2014.
Sergentskolen, politiet og SSP i Frederikshavn Kommune gik sammen om at arrangere projektet, Farligt Farvand, som bestod af en fire dages tur ud i det blå, hvor 23 unge mennesker i alderen 14-20 år med bopæl i Frederikshavn Kommune blev udsat for udfordrende øvelser både til lands og til vands. De unge var rekrutteret ud fra kriterier om, hvilke unge der ville kunne profitere af en øvelse af denne art, hvilke unge der kunne sammensættes med forventeligt positivt udfald, samt hvilke unge der havde en motivation for at deltage. Sergentskolen stod for planlægning og afvikling af selve forløbet og bidragede med personel og materiel, ligesom de sikrede, at alle sikkerhedsforskrifter og procedurer blev overholdt. Niveauet, belastningen og individuelle faremomenter skulle tilrettelægges med behørigt hensyn til deltagernes formåen og med ét overordnet succeskriterium, nemlig at alle skulle gennemføre øvelsen.
De unge fik blandt andet prøvet, udspring i overlevelsesdragt i 3 meters højde, Overlevelsesøvelser i bassin med vind, lyn og torden. En rednings øvelse fra en slæbebåd ud for Strandby, svømmede ind i overlevelsesdragter til stranden. På Havariskolen i Hvims var røgdykker banen en stor udfordring og lækstopning i en simulator af et skib der tog vand ind. Rappelling ned fra et tag. Foredrag med bokseren Torben Keller, om at sætte sig et mål i livet og komme frem til målet.
Turen havde flere formål. Sergentskolen manglede nogle udfordringer for deres elever på sergentuddannelsen, da de værnepligtige, som er de sædvanlige deltagere på turen, ikke gav tilstrækkelig med ledelsesmæssige udfordringer for sergenteleverne.
Derfor kontaktede sergentskolen SSP i Frederikshavn (samarbejde mellem skolerne, socialforvaltningen og politiet), og spurgte om SSP kunne mønstre ca. 23 unge, der ville have lyst til at deltage og som samtidig kunne få et personligt udbytte af turen.
SSP udvalgte blandt mange ansøgere 23 unge, som de mente kunne have brug for at noget selvtillid, mere selvkontrol og en god oplevelse.
Det var en meget blandet flok, som havde forskellige udfordringer i deres dagligdag. Nogle trængte til en positiv oplevelse. Andre havde måske en idé om, at de gerne vil i militæret. For nogle handlede det om, at skabe en positiv relation til politiet. Så der var mange forskellige typer af unge med, siger koordinator og SSP-leder Anne Roma.
Turen foregik i og omkring Frederikshavn med base i Ålbæk, hvor de unge havde fart over feltet med en masse forskellige øvelser, som skulle være med til at udvikle deres samarbejdsevner og selvværd samt overskride grænser hos de unge – og ikke mindst give dem en god oplevelse.
Alle 23 unge fuldførte de 4 dage og fik alle noget forskelligt med hjem fra turen.
For instruktørerne og SSP folkene var den største oplevelse at se det sammenhold, som de 23 unge mønstrede på så kort tid. De tog vare på hinanden og der var plads til alle. Dette sammenhold er netop det, som vi vil tilskrive at alle gennemførte, så succesen er de unges, siger Michael Yder fra SSP
Turen afsluttede med en tale fra Borgmesteren og udlevering af diplom og en speciel designet mønt med logo.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Elever får selvtillid hos Søværnet' til en bekendt