
Måske din PC kan mere end 7-kabalen ?
10. september 2014 - kl. 5:54 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Lyder det udfordrende fra Skagen Computer Klub, der har sæsonstart, i dag, onsdag d. 10/9, og i den forbindelse opfordrer ikke-medlemmer til at kigge forbi og høre lidt om klubben.
Skagen Computer Klub har klubaften hver torsdag i foreningslokalerne på Kulturhus Kappelborg. Her debatterer medlemmerne nye pc-programmer og udstyr, hjælper hinanden med tilkomne pc-udfordringer, og generelt kommer hinanden ved.
Foruden klubaften inviterer klubben hver onsdag på Computer Café, hvor alle er meget velkomne – også ikke-medlemmer. I caféen kan alle – foruden kaffe – få hjælp til nye programmer, spil, informationssøgning, beskæring af digitale billeder, kreation af årets julekort og meget, meget mere. Kort sagt – alle kan få hjælp og vejledning uanset om man er ny eller erfaren pc-bruger. Det gælder blot om at møde op.
Skagen Computer Klub håber, at se mange såvel gamle som nye hoveder i den kommende sæson. Også selv om, der bare skal bruges lidt hjælp til at få kabalen til at gå op..
Yderligere information om klubben kan fås på www.skawcomp.dk eller ved kontakt til formanden Benny Sørensen på T: 3053 0821.
Fakta
Mødetider
Klubaften på torsdage kl. 19 – 22
Computer Café på onsdage kl. 14.30 – 16.30
Formål
Skagen Computer Klubs formål er at udbrede interessen for computere og dette søges opfyldt blandt andet gennem følgende aktiviteter:
• At afholde møder, foredrag og lignende, med information omkring computere og deres tilbehør.
• At give foreningens medlemmer mulighed for at udveksle erfaringer og meninger på området.
• At hjælpe medlemmer til forståelse af programmer og maskiner.
• At søge tilvejebragt demonstrationer af computere og udstyr.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Måske din PC kan mere end 7-kabalen ?' til en bekendt