
Anne-Cathrine Riebnitzsky på Litteraturfestivalen
11. september 2014 - kl. 9:18 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Selv om hun kun har udgivet 3 bøger, er Anne-Cathrine Riebnitzsky allerede overdænget med litterære priser og har nået skyhøje oplagstal.
De to første, “Kvindernes krig” og “Den stjålne vej” handler om Afghanistan, hvor hun selv har opholdt sig, først som soldat og siden som Udenrigsministeriets rådgiver.
“Kvindernes krig – en dansk soldats møde med Afghanistans kvinder” fortæller hendes personlige erfaringer som udsendt af det danske forsvar.
“Den stjålne vej” er en barsk og virkelighedsnær fortælling om tre afghanske skæbner, der med livet som indsats kæmper for rettigheder og retfærdighed.
Riebnitzskys sidste roman “Forbandede yngel” tager også sin begyndelse i Afghanistan, men skildrer ellers fire søskendes miserable opvækst på landet i Danmark med en maniodepressiv mor og en voldelig far. En totalt uafrystelig roman, som hun helt fortjent i år fik litteraturprisen “De Gyldne Laurbær” for.
Selv om det er barske løjer, så skriver Anne-Cathrine Riebnitzsky så englene synger – og så har hun virkelig noget på hjerte.
Mød en stærk, gæv og velformuleret kvinde i Udstillingssalen på Kulturhus Kappelborg torsdag den 18. september kl. 19.30, hvor hun vil fortælle om sin baggrund og om sin seneste bog “Forbandede yngel”.
Billetter kan købes på skagenbilletten.dk eller ved indgangen.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Anne-Cathrine Riebnitzsky på Litteraturfestivalen' til en bekendt