Bliv fyret med skattegodtgørelse

Bliv fyret med skattegodtgørelse

14. september 2014 - kl. 9:27 - af

En fratrædelsesgodtgørelse kan konverteres om til pensionsindskud – med stor skatterabat.

En fyreseddel er aldrig særlig sjov. Men kan man lokke en fratrædelsesgodtgørelse ud af arbejdsgiveren i forbindelse med opsigelsen, kan det være et fint plaster på såret. Fratrædelsesgodtgørelse har imidlertid den ulempe, at det er en engangsudbetaling, som skal beskattes i udbetalingsåret, hvor man i forvejen også har fået løn. Og det betyder, at fratrædelsesgodtgørelsen ofte bliver beskattet med højeste marginalskat. Kun de første 8.000 kr. er skattefri.

Men heldigvis findes der en genvej til lavere beskatning. Det viser en nylig afgørelse fra Skatterådet, som besluttede at give grønt lys for, at en medarbejder kunne indbetale en kontant fratrædelsesgodtgørelse på 300.000 kr. på en pensionsordning i form af en livrente via sin arbejdsgiver. Medarbejderen fik tilmed grønt lys for at få de første 8.000 kr. udbetalt skattefrit, og indbetale de resterende 292.000 kr. på pensionsordningen.

På den måde kan medarbejderen i første omgang helt undgå, at betale skat af fratrædelsesgodtgørelsen. Beskatningen sker først senere, når livrenten kommer til udbetaling. Men det vil da være i langt mindre portioner, hvor beskatningsprocenten har alle chancer for at være væsentligt lavere.

Der er intet loft over hvor store summer man på den måde kan kanalisere over på en pensionsordning.

Læs flere nyheder fra FinansBureauet her

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bliv fyret med skattegodtgørelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger