
Militærøvelser på Skagen Havn
24. september 2014 - kl. 8:47 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I forbindelse med en større NATO øvelse, afholder Forsvaret 2 militær øvelser på Skagen Havns område.
Øvelserne finder sted i perioden onsdag den 24. september til fredag den 26. september samt tirsdag den 30. september til onsdag den 1. oktober.
Øvelserne består i at sikre havneområder, terminaler mv. og er en del af de operative opgaver som Forsvaret og NATO styrker kan blive stillet overfor.
Øvelsen vil ikke hindre havnens daglige drift og finder også sted udenfor normal arbejdstid, men vil dog bidrage med aktiviteter der ikke ses i havnens normale driftsmønster.
Der vil derfor være militært klædt personel i uniform, samt deltagere i paramilitær beklædning på havnens arealer i de tidsrum, hvor øvelserne foregår. I forbindelse med øvelserne kan der også foregå flyvninger med helikoptere og militære køretøjer med bevæbning vil ligeledes blive anvendt. Under øvelsen vil soldaterne være bevæbnede, og der vil i øvelsen blive anvendt ammunition med løst krudt.
Kilde: Skagen Havn
2 kommentarer til “Militærøvelser på Skagen Havn” under annoncerne.
















Så blev vi da sparket ud af køjen, da klokken var tyve minutter over midnat – da hang der en helikopter over vores bopæl – der hæng den cirka 10 minutter inden den skiftede position – py ha – godt det ikke er hver nat – så ryger vores nattesøvn – de nye helikoptere er yderst støjende
pyha.. så er vi mere rolige. vi havde ikke lige opsnappet at der ville være øvelse. så vi blev noget nervøse for om noget skulle været sket på havet.