Solnedgangspladsen får et tiltrængt løft

Solnedgangspladsen er et af fire Nordjyske projekter der nu bliver til virkelighed med støtte fra Realdanias kampagne Stedet Tæller. Læs om projektet nederst i artiklen.

Solnedgangspladsen får et tiltrængt løft

10. oktober 2014 - kl. 8:30 - af

Nye samarbejder og fællesskaber er på vej på Mors og i Klitmøller. Stinesminde Havn bliver autentisk åndehul for lokale og turister. Og i Gammel Skagen får Solnedgangspladsen et tiltrængt løft. Sådan lyder visionerne bag fire nordjyske projekter, som nu bliver til virkelighed med støtte fra Realdanias kampagne Stedet Tæller.

Fire beboerforeninger på Mors bryder med gamle skel og går sammen om at genopfinde deres fælles lokalområde. Stinesminde Havn skal udvikles til autentisk åndehul med nye oplevelsesmuligheder. I Klitmøller etableres rammer for et arbejdsfællesskab for lokale erhvervsdrivende og midlertidige surfer-beboere. Og ikke mindst vil en af Nordjyllands bedste udsigter snart kunne nydes fra en opgraderet Solnedgangsplads i Gammel Skagen.

Sådan lyder idéerne bag fire nordjyske projekter, som nu er klar til at blive sat i gang med støtte fra Realdanias kampagne Stedet Tæller.

Da Stedet Tæller sidste år efterlyste gode idéer til projekter i yderområderne, modtog kampagnen 88 projektidéer. I første omgang fik 26 projekter støtte til at videreudvikle og konkretisere deres idéer. Heraf modtager 10 projekter over hele landet nu støtte til at blive ført ud i livet – og heriblandt altså hele fire i Nordjylland.

En positiv udvikling med afsæt i stedet
De nordjyske projekter er vidt forskellige bud på, hvordan det enkelte sted kan udvikles på en måde, der bidrager til at styrke den lokale udvikling og livskvalitet i et område af Danmark, der har brug for det.

”I Realdania glæder vi os over, at Stedet Tæller har ført til så mange lovende projekter – ikke mindst i Nordjylland, hvor vi allerede støtter en del projekter. Det vidner om, at der her er masser af engagerede kræfter, der bakker op om deres lokalsamfund på tværs af foreninger, kommuner, turismeerhverv og mange andre aktører. Nu ser vi frem til at se projekterne løfte sig fra skitseblokken og blive til virkelighed,” siger Karen Skou.

Med Stedet Tæller vil Realdania vise nye veje til mere livskvalitet lokalt i Danmarks yderområder. Realdania har derfor afsat i alt 115 mio. kr. til at støtte konkrete, fysiske projekter i yderområderne gennem to ansøgningsrunder, som begge nu er afsluttede.

De udvalgte projekter realiseres frem mod udgangen af 2016.

OM PROJEKT SOLNEDGANGSPLADSEN

Solnedgangspladsen er stedet, der tæller, i Gammel Skagen. Her mødes by og hav, borgere og gæster – og herfra har man et spektakulært udsyn mod Vesterhavet og en fantastisk solnedgang. Men den asfalterede plads yder ikke beliggenheden retfærdighed. Nu er planen derfor at skabe en robust, stiliseret menneskeskabt solnedgangsplads i klitterne. En plads for alle, hvor man kan nyde en af Nordjyllands smukkeste udsigter.

Gammel Skagen er berømt for sit enestående kulturmiljø med store arkitektoniske og landskabelige værdier, der over tid har udviklet sig til ferieby omkring det oprindelige fiskersamfund, Højen.

Helt ud til kysten ligger Solnedgangspladsen. Ud over en enestående beliggenhed mod den nordvestvendte kyst, havet og horisonten, rummer pladsen ikke i sig selv særlige kvaliteter. Den tilbyder i dag en asfalteret vendeplads med parkering, en kiosk- og toiletbygning og et opholdsområde møbleret med rækker af ordinære bord-bænkesæt.

Solnedgangspladsen skal være samlingspunkt

Projektets formål er at udnytte stedets særegne karakter med sin placering i Gammel Skagen ved havet og i landskabet. Solnedgangspladsen samler allerede mange mennesker i aftentimerne, men kvaliteten af stedet skal hæves, så nuværende forhold forbedres til gavn for både turister og lokale, der nyder solnedgangene i Gammel Skagen. Konkret er målet at renovere, udbygge og opgradere Solnedgangspladsen, så resultatet bliver en enkel og stærk landskabsarkitektonisk form.

”Vi er glade for, at Stedet Tællers bedømmelsesudvalg har valgt at støtte nyindretning og møblering af Solnedgangspladsen i Gammel Skagen med et helt afgørende pengebeløb. Vi mener selvfølgelig, at bedømmelsesudvalget har truffet et klogt valg, der vil få stor bevågenhed og stor betydning – både for de, der bruger pladsen, og for efterfølgende projekter med tilsvarende beliggenhed,” siger Anders Brandt Sørensen, formand for Frederikshavn Kommunes Plan- og Miljøudvalg.

Målet er, at den færdige plads skal kunne rumme forskellige typer af ophold – både sommer og om vinter – og ikke mindst bidrage til at styrke og udvikle Gammel Skagen som kystbysdestination – ligeledes både sommer og vinter.

Beskedne midler – stor landskabsarkitektonisk værdi
Karen Skou, programchef i Realdania, siger om baggrunden for udvælgelsen: ”Projektet er udvalgt i Stedet Tæller, fordi det viser, hvordan man med simple greb kan sikre en stærk formidling af Skagens kystmiljø.”

En kommentar til “Solnedgangspladsen får et tiltrængt løft” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Solnedgangspladsen får et tiltrængt løft”

  • Rolf Christensen

    Spændende nyt
    – eller er det mon alt for meget spænding?

    Solnedgangen huser i dag –

    – toiletter, der er lukket store dele af sommerhalvåret (folk tisser så lige udenfor døren, kan man lugte) og hele vinteren?

    – borde og bænke, hvor man nu end ikke må drikke sit medbragte vand/spise en kiks fra lommen.

    – en udsigt, der spærres af plancher, skilte og en kæmpe, hvid flagstang.

    Det er en ommer. Det MÅ kunne gøres bedre. Vi venter med spænding…

    mvh rolf

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Solnedgangspladsen får et tiltrængt løft' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER