Anmoder minister om hjælp efter oversvømmelser

Anmoder minister om hjælp efter oversvømmelser

8. november 2014 - kl. 7:22 - af

På næste møde den 10. november i Teknisk Udvalg i Frederikshavn Kommune er der til udvalgets politikere som bilag på den åbne dagsorden vedlagt kopi af brev, som for få dage siden er sendt til økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard vedr. virkningerne af de store oversvømmelser i uge 42.

Henvendelsen er officiel på fælles papir fra Frederikshavn og Hjørring kommuner og underskrevet af de to kommuners borgmestre, Birgit S. Hansen (A) og Arne Boelt (A) samt borgmestrene i Brænderslev, Jammerbugt og Læsø kommuner foruden de en række nordjyske folketingsmedlemmer: Bent Bøgsted, Bjarne Laustsen, Ane Halsboe-Jørgensen, Karsten Lauritzen, Lene Espersen samt Tina Nedergaard.

I brevet henvises indledningsvis til, at man allerede tidligere har skrevet, at man efter vandskaderne forventede en stor efterregning, som man fra kommunal side har svært ved at løfte økonomisk.

Konkret drejer det sig for hver af de to kommuner om godt 6 mio. kr. i direkte skadesudgifter plus et endnu større beløb til at forebygge, at noget lignende sker igen.

”Vi har yderst vanskeligt ved at løfte den økonomiske byrde alene. Derfor vil vi bede dig om hjælp til at overkomme udfordringerne,” hedder det i henvendelsen til ministeren.

Kommunerne fralægger sig ikke ansvaret og foreslår, at de selv betaler de akutte udbedringer, så der genskabes fremkommelighed på vejnettet her og nu. Men den ekstra indsats vil fordre behov for massive investeringer, og det er her, ministeren anmodes om at hjælpe.

Brevet slutter: ”Vores ønske til dig er, at vi får konkret hjælp til den situation, vi står i nu, i form at en ”hjælpepakke”, lånemulighed eller lignende.”

Endelig peges der på, at man gerne vil drøfte med Økonomi- og Indenrigsministeren samt Miljøministeren, hvilken fælles strategi, der bør lægges for fremtidens bæredygtige løsninger og finansiering heraf.

 

Tekst af Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Anmoder minister om hjælp efter oversvømmelser' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger