Socialdemokratisk nej til badehotel

Socialdemokratisk nej til badehotel

4. december 2014 - kl. 9:41 - af

Redaktionen har modtaget nedenstående fra den socialdemokratiske gruppeformand, Bjarne Kvist:

Den socialdemokratiske byrådsgruppe har endegyldigt skudt de omstridte planer om en genopførelse af badehotellet på Grenen ned. Bestemt ikke fordi vi ikke ønsker nytænkning eller udvikling i Skagen eller i vores kommune, men fordi vi finder placeringen grundlæggende forkert.

Grenen besøges årligt af mere end en million gæster og er dermed en af Skagens og vores lands allerstørste attraktioner og da en opførelse af et luksushotel for “det bedre borgerskab” som det beskrives i planerne bl.a. medfører at restaurant De To Have skal nedrives er vi alvorligt bange for at vi “saver den Gren over vi selv sidder på” ved at gøre et fredet folkeeje til et reservat for velhavere.

Vi mener fortsat det skal være muligt for den almindelige besøgende at nyde en frokost eller en kop kaffe og at den unikke udsigt fra restauranten ikke skal forbeholdes de få velhavere men være tilgængelig for alle.

Vi glæder os over at der findes investorer der vil investere i Skagen og ser selvfølgelig gerne at der opføres et luksushotel i Skagen men ikke for enhver pris og ikke midt i og på bekostning af vores fredede natur!

 

1 kommentarer til “Socialdemokratisk nej til badehotel” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

1 kommentarer til “Socialdemokratisk nej til badehotel”

  • Synes da lige godt vores socialister er hurtige til at undskylde, at de bremser et godt initiativ her i Skagen. Men såfremt de mener en to-retters menu til 355,- er tilgængelig for det bredere, fremfor det bedre, borgerskab, må man da ønske socialisterne tillykke med den økonomiske formåen – selvom den jo nok ikke er at finde blandt de “gamle socialister”.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Socialdemokratisk nej til badehotel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger