
Julefest i Fyrrekrat
6. december 2014 - kl. 8:50 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Julearbejdsforældregruppen i Fyrrekrat havde i tirsdags arrangeret den flotteste julefest.
Legepladsen fyldt op med over 100 glade børn og voksne. Alle med lommelygter, for inden længe ville der være mørkt.
Der blev serveret saftevand, kaffe og kage udenfor og derefter gik aktiviteterne i gang. Bålet var tændt og her kunne man hygge sig og nyde varmen. Alle hjalp med at lave foder til dyrene i vores skov og hængte æbler og gulerødder i træerne rundt omkring børnehaven. Så gik den glade juledans omkring vinketårnet med festlige julesange. Lyset fra lygterne blinkede overalt, for nu var der helt mørkt. Både i børnehaven og i værkstedet, var der fint dækket op og vi spiste pølsehorn og pizzasnegle, som forældrene havde bagt. Pludselig kom julemanden og nissemor og alle børn fik en julegodtepose med hjem.
En rigtig hyggelig eftermiddag.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Julefest i Fyrrekrat' til en bekendt