Indlæg fra Bjarne Kvist om Grenen Badehotel

Indlæg fra Bjarne Kvist om Grenen Badehotel

19. december 2014 - kl. 16:22 - af

Bo Geisler giver i et indlæg i avisen udtryk for sin frustration over at byrådet forleden sagde nej til opførelse af et badehotel på Grenen og da jeg som person nævnes som medvirkende til hans frustrationer føler jeg behov for at give en uddybning af min begrundelse for at sige nej til planerne.

Indledningsvis vil jeg godt slå fast, at når begrebet “det bedre borgerskab” overhovedet indgår i debatten om etablering af et badehotel på Grenen er det altså ikke et begreb jeg har opfundet og ej heller udtryk for at jeg skulle besidde en eller anden betonsocialistisk holdning om at vi alle skal være lige, men et direkte citat fra planerne for hvem hotellet skal målrettes!

Jeg synes selvfølgelig det er positivt at der er mennesker der vil investere i Skagen men vores by er i al for høj grad fyldt af fejlslagne projekter som idag står som triste tomme monumenter over investorers tro på at der kan scores guld på alt i Skagen.

Jeg kan i flæng nævne den gamle kasernernegrund, SID bygningen og Texaco på Skagavej, Den tomme grund på V. Strandvej, Skansen, det gamle musikbibliotek, o.s.v.

Nu vil man så opføre endnu et hotel i en by som i den største del af året har en meget stor overkapacitet på hotelværelser og ferielejligheder og argumenterer med at det skulle give flere turister og flere arbejdspladser. Det skriger jo til himlen!

Og endnu værre: man vil bygge det på et sted hvor der gennem mange år har været ofret store summer på at gennemføre en fredning for at bevare en unik natur og en attraktion i verdensklasse som årligt besøges af mere end en million gæster fra nær og fjern.

Det kunne jeg ikke drømme om at stemme for og det glæder mig meget at hele 22 af byrådets 31 medlemmer på tværs af partiskel er enige om den holdning.

Med venlig hilsen

Bjarne Kvist

14 kommentarer til “Indlæg fra Bjarne Kvist om Grenen Badehotel” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

14 kommentarer til “Indlæg fra Bjarne Kvist om Grenen Badehotel”

  • Som ny-“innflyttet” nordmann til Skagen, skal man være forsiktig å mene noe om politiske spørsmål, men prosjektet med badehotell på Grenen bør glemmes! Grenen er vel den del av Skagen som “alle” har besøkt, og et turistmål nr 1. La det forbli slik!

  • Anders Jørgensen

    Hej Peter Dahlgaard

    Jeg synes at det er interessant at du som turismespecialist fremsætter tanken om at mixe rækkehuse med hoteller, det vil gøre det meget mere fleksibelt, og til glæde for eksisterende hoteller og rækkehusejere?

    Venlig hilsen
    Anders Jørgensen

  • Peter Dahlgaard

    Bjarne Kvist peger på en række uheldige projektfadæser. Men der var måske mulighed for at tilføre de udenbys håndværkere noget mere beskæftigelse, ved at bruge en af de kuldsejlede projektfadæser som løftestang – og derved give både Bo Geisler som øvrige investeringsivrige en hjælpende hånd ved at lade dette superhotel opføre ude i højhusbebyggelsen Skagen Nordstrand. Et område der i forvejen var målrettet det samme ønskeklientel, men hvor investorerne tilsyneladende har tabt pusten. Bygges et sådant hotel – integreret i den gennemførte rækkehusbebyggelse, og det bygges højt nok, vil der fra de øverste etager kunne etableres et smukt udsyn over forgrundens klitter og med havet i baggrunden. Og de høje rækkehuse der er til salg – kan eventuelt indgå som en reservekapacitet til den eventuelle hotelbebyggelse.
    Med venlig hilsen og god jul
    Peter Dahlgaard

  • Der synes at være uenighed i de socialdemokratiske rækker vedr. badehotel til “det bedre borgerskab”, eller “betalingsdygtig, internatinal overklasse”, som det hedder længere ude på den fløj.
    Formanden for Plan & Miljø, Anders Brandt Sørensen, er i fuld gang med at finde en anden placering.
    Se link:
    https://www.skagensavis.dk/2014/12/04/erhvervsvenlighed-hvad-er-det.html

  • Flemming Hardy Olsen

    Hotelbyggeri på Skagens Gren

    Fredningen af år 2000 vogter over fauna og fugleliv. Grenen er et populært udflugtsmål. Mange turister flokkes i sommerhalvåret på grenens yderste spids. Området er det sted i Danmark, hvor der årligt iagttages flest fuglearter – også samlet set, historisk. Der er til tider draget paralleller til tredivernes ”sommerlige forlystelsesliv” ved datidens badehoteller i Danmark, tiden var en anden og den store brede del af befolkningen havde ikke mulighed for den samme type rejse og feriemål vi kender til i dag. Det er nødvendigt, at der stilles stærke krav til fredningen for at sikre naturens overlevelse. Tanken om ”Halløj på badehotellet”i skikkelse af John Gliese, stavrende ud over klitterne kunne nu godt lokke et lille smil frem før julefreden kan sig sænke sig over Skagens Gren.

    I al venlighed
    Flemming Hardy Olsen

  • Gad vide hvis det badehotel blev opført hvor meget sand og marhalm der skulle til for at dække det så det ikke kunne ses ligesom som de 2 have skulle gemmes væk reglerne må vel være de samme.

  • De Herrer Søren K har måske fat i noget, der er værd at overveje både for politikerne og turist-chefer.
    Har netop været på kursus i Svendborg, hvor samtlige hoteller i hele byen var booket helt op til sidste kammer.
    Rejste med DSB hjem, for kun at opleve togets endestation var Kvissel!
    Gad i øvrigt godt vide, hvor mange arbejdspladser de mere end en million gæster til Grenen egentlig skaber – en stor del af dem kører jo formentlig ad Bøjlevej, hvor der ikke engang ligger et skide ishus.
    Kom nu ind i kampen, det er jo for fa…. ikke nok at “internationalisere” de allerede forslidte slogans.
    Glædelig Jul.
    Venlig hilsen
    Ejner Zobbe

  • Det er så sandt som det er sagt Bjarne, du siger det som mange tænker,
    GOG jul til alle

  • Morten Christiansen

    Tusen takk Bjarne. Det er godt å lese ditt innlegg etter
    noen tanker med fokus på konsekvenser.
    Skagen kan settes som parallell med et ski sted i alpene. Fullt om vinteren, tomt om sommeren.

    Hvordan tenker man seg et Badehotell på Grenen skal
    kunne overleve med allerede god hotellkapasitet i Skagen ?

    Ideen er spennende, men raliser den aldri.

    La Grenen leve uforstyrret.

    Mvh
    Morten Christiansen
    TV journalist

  • søren kristiansen

    Bjarne gør sig klog på om projektet overhovedet er en god forretning, og det mener jeg ikke vores politikere skal eller kan kloge sig på. De nævnte eksempler han kaster i luften er (så vidt jeg ved) alle projekter fra før 2008, og hvis ikke vores politikere ved der er stor forskel på tiden før 20008 og tiden efter, så må de komme ind i kampen. Jeg har ikke nogen umiddelbar holdning til hotellet, men jeg bliver harm når vores politikere på den måde skal belære erhvervslivet.

  • Helt ærligt Søren K. Hvad mener du med det der med gætning af lottotal ?

  • Rigtig godt skrevet Bjarne.Så mangler du bare at få fjernet plankeværket ved skolemarken.

  • Søren kristiansen

    Dejligt med politikere der kan fortælle disse investorer at de er helt galt på den. Hvorfor er der så få af vores politikere der gør store karrierer inden for erhvervslivet, når nu de næsten er i stand til at gætte morgendagens lottotal.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indlæg fra Bjarne Kvist om Grenen Badehotel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger