
Benedict Cumberbatch spiller rollen som Alan Turing. Her ses han i en scene fra filmen.
En film om en helt
10. februar 2015 - kl. 7:31 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Under Anden Verdenskrig var han med til at redde tusindvis af liv – altså var han på en måde en helt.
Men han var også homoseksuel, og så er man i hvert fald ikke en helt.
det handler den dramatiske film The Imitation game om.
Filmen har premiere i Skagen Bio torsdag i næste uge, 18. februar.
I vinteren 1952 møder det britiske politi op hos matematiker, kryptograf og krigshelt Alan Turing (Benedict Cumberbatch) for at undersøge et indbrud.
Det ender med, at Turing selv bliver arresteret og anklaget for “grov uanstændighed” og senere dømt for homoseksualitet, der på det tidspunkt var en strafbar handling.
Kun få vidste, at de havde fængslet en af de fremmeste pionerer inden for udviklingen af moderne computere.
Turing havde nemlig under anden verdenskrig stået i spidsen for den brogede gruppe af forskere, retorikkere, skakmestre og efterretningsfolk, der byggede den maskine, der endte med at løse den ubrydelige tyske Enigma-kode, og derved var medvirkende til at redde tusindvis af liv og i sidste ende vinde krigen.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'En film om en helt' til en bekendt