Ny legeplads på vej ved Skagen Skole

Kort før jul blev den gamle udtjente legeplads fjernet.

Ny legeplads på vej ved Skagen Skole

10. februar 2015 - kl. 9:03 - af

Skagen Skole har længe haft et stort ønske en om ny legeplads til de yngste børn. Den drøm er nu rykket et stort skridt nærmere virkeligheden. Børne- og Ungdomsudvalget har nemlig åbnet op for, at kommunen disponerer 800.000 kr. til en ny legeplads.

Næstformand for Børne- og Ungdomsudvalget Pia Karlsen udtaler: ”Skagen Skole trænger til en ny legeplads. Den gamle har simpelthen givet op. Vi er i Børne- og Ungdomsudvalget glade for, at vi har fundet midler til at bidrage til projektet”

Formand for Børne- og Ungdomsudvalget Christina Lykke Eriksen tilføjer: ”Der er som udgangspunkt ingen ledige midler på budgettet, men en gang i mellem opstår der situationer, hvor der bare skal findes nogle penge. Børne- og Ungdomsudvalget har derfor i dialog med Ejendomscenteret, som står for vedligeholdet på skolerne, fundet en mulighed for at hjælpe Skagen Skole på vej med en ny legeplads”

Det samlede projekt koster knap en million, og Skagen Skole er i tæt samarbejde med Skagen Byting om at søge fonde om de resterende midler.

En legeplads til hele byen

Legepladsen er nemlig ikke bare til skolen. Nej, den er en del af byprojektet ”En by i bevægelse”, som Skagen Byting står bag. Legepladsen skal derfor være til gavn og glæde for alle borgere og turister. ”En by i bevægelse” arbejder bl.a. også med motions- og cykelruter, der skal forbinde byen bedre. En af effekterne vil være at turisterne nemmere kan komme rundt i byen opleve hele Skagen.

Skoleleder Birthe Borum er glad for, at legepladsen nu ser ud til at være på vej: ”En sikker og velfungerende legeplads er et vigtigt element i udviklingen af børns leg, nysgerrighed og sociale samvær. Vi glæder os til at få den nye legeplads. Jeg er sikker på, at den bliver til stor glæde for både skolen og resten af Skagen”.

1 kommentarer til “Ny legeplads på vej ved Skagen Skole” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

1 kommentarer til “Ny legeplads på vej ved Skagen Skole”

  • Det var en dejlig nyhed… Men også på tide…
    Det kan da ikke være rigtigt, at vi har EN kommunal skole tilbage i Skagen, og stadig er der ikke penge i kassen til at drive den. En legeplads som den som har udtjent sin værnepligt, burde man ikke skulle ud og finde penge til, derimod skulle de kunne tages fra vedligeholdelses kassen.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny legeplads på vej ved Skagen Skole' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger