
Foto: Willy Egmose i Skjern kirke.
Willy Egmose jazzer på orglet i Skagen kirke
23. februar 2015 - kl. 7:52 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Onsdag den 4. marts, giver Willy Egmose en lille koncert i Skagen kirke. Willy Egmose behøver næppe nærmere præsentation, jazzmusiker, komponist og tidligere organist i Skjern. Kort sagt, en institution i dansk musikliv og bidragyder til nogle af de mest populære nye salmer. ”Gud, vi er i gode hænder” blev et første forsøg på en rytmisk salmetone og siden er mange fuldt efter. Ikke alle rytmiske, for, som Willy har sagt, er der ord, der ikke lader sig udtrykke rytmisk, men så forsøger han i stedet at ramme en folketone.
På programmet for koncerten står bl.a. gamle, velkendte salmemelodier, iklædt elementer fra jazz og nordisk folketone. Koncerten begynder kl 17 og der er fri entré.
Skulle man være interesseret i at stifte nærmere bekendtskab med Willy Egmose og hans forfriskende syn på fornyelse af kirkemusikken, kan man møde ham samme eftermiddag i Sognehuset, hvor han holder foredrag kl 15.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Willy Egmose jazzer på orglet i Skagen kirke' til en bekendt