
Barselscafé med stimulastik på Ålbæk og Skagens biblioteker
15. marts 2015 - kl. 8:33 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Torsdag den 19. marts får Ålbæk og Skagens Biblioteker besøg af ergoterapeut Josephine Søndergaard Sørensen til en omgang stimulastik.
Hun giver ideer til stimulation af din baby gennem leg og generelle øvelser, som er overkommelige og enkle at udføre. Desuden fortæller hun om de forskellige sanser og vejleder om babyens nuværende og næste udviklingszoner og om øvelser, der vil være gode for den enkelte baby. Øvelserne kan udføres i hjemmet dagligt for at fremme og understøtte babyens udvikling.
Du kan møde Josephine Søndergaard Sørensen på Ålbæk Bibliotek kl. 9.00 og på Skagens Bibliotek kl. 11.00. Begge biblioteker har plads til både barnevogne og legetæpper, så tag babyen og mødregruppen med til Barselscafé på biblioteket. Vi glæder os til at se dig.
Der er fri entré til barlsescaféen, og du behøver ikke at tilmelde dig – bare mød op. Husk at medbringe liggeunderlag.
Har du lyst til at høre mere om de 2 caféer, er du meget velkommen til at kontakte Birthe J. Granat på telefon 98 45 95 01 / 98 45 95 21 eller e-mail biga@frederikshavn.dk.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Barselscafé med stimulastik på Ålbæk og Skagens biblioteker' til en bekendt