Mulighed for at være som Mogens Jørgensen
18. marts 2015 - kl. 7:58 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
En af de mest iøjnefaldende biler i Nordjylland er til salg. Og den koster kun 75 kroner.
TV2/Nord vil nemlig sælge tv-stjernen Mogens Jørgensens berømte Boble til en heldig nordjyde.
-For kun 75 kroner køber man et lod i konkurrencen om at vinde bilen til sig selv. Og samtidig melder man sig ind i vores støtteforening Club Nord, hvor vi tilbyder mange unikke arrangementer for nordjyderne, siger Karen Bering, der er Eventchef på TV2/Nord.
Club Nord har senest lavet en intimkoncert med Lars Lilholt, hvor 50 medlemmer af støtteforeningen mødte musikeren på Vitskøl Kloster. Og i løbet af foråret sender foreningen hele 4 busser med medlemmer til København for at besøge Matador-byen Korsbæk, og på hjemvejen besøge TV2 i Odense.
-Vores formål med Club Nord er at give nordjyderne interessante og anderledes oplevelser, og det er også her, Mogens Jørgensens bil kommer ind i billedet. Vi ved, at mange nordjyder drømmer om en tur i den seje Boble – og nu er det så, at vi sælger den for kun 75 kroner, siger Karen Bering. – Og så er det vigtigt at understrege, at Mogens Jørgensen altså ikke følger med i købet. Ham beholder vi, slutter hun.
I de næste 8 uger vil Mogens og bilen komme rundt i Nordjylland. Se mere på klubbens website om hvornår vi kommer til din by.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mulighed for at være som Mogens Jørgensen' til en bekendt