Medarbejdergruppe fik Trivselspris

Medarbejdergruppe fik Trivselspris

26. marts 2015 - kl. 11:41 - af

Det var en helt forrygende oplevelse at komme på besøg med en trivselspris for marts måned, på dagtilbuddet Nordstjernen i Skagen, der er et dagtilbud for udviklingshæmmede, det nød jeg virkelig udtaler Lilly Pedersen fra Trivselsgruppen.

Nordstjernen havde indstillet hele medarbejdergruppen fordi de mener, at alle gør en forskel og hver eneste dag er med til at skabe trivsel for og med hinanden. Indstillingen lød:

Nordstjernen er en meget bredt sammensat dagbeskæftigelse for udviklingshæmmede mennesker på vidt forskellige aldre og med vidt forskellige behov, der spænder fra krævende personlig omsorg til behov for arbejdsmarkeds lignende håndværkermæssig beskæftigelse.

Personalegruppen udgøres af 6 fagligt uddannede medarbejdere, 1 studerende og 3 flexansatte.

Adskillige forskellige faggrupper er repræsenteret, men flertallet af de daglige rutineopgaver løftes af alle i et roterende turnussystem.

Nordstjernen er indbegrebet af solidaritet og gensidig respekt. Lydhørhed og humor, i sin bedste mening, er, sammen med høj faglighed, grundpillerne, der får stemningen i huset til at være noget helt særligt. Da ledelsen sidder så langt væk som i Frederikshavn, fungerer huset i det daglige som et meget demokratisk kollektiv, hvor alle praktiske daglige beslutninger bliver truffet og opgaver løst af den eller de, der er på banen eller som regel de mest kompetente.

Jantelovens positivversion virker som idegødning, og aldrig forkastes en ide, som nogen ønsker at afprøve, uden at den får lov at prøve sin flyveevne.

Her får man lyst til at yde, og der er altid assistance at få, hvis den ønskes. Nok findes der tøsefnidder, men den er åbenhjertig og alle er velkommen i klubben. Alt efter tid og lyst deltager alle i sociale fællesaktiviteter i fritiden, uden dermed at rende hinanden på dørene. Vores forskellighed er vores styrke, og sammen kan vi løfte næsten enhver opgave.

Efter uddeling af prisen var der kage og musik hvor alle sang lystigt med, ja det var en rigtig god oplevelse for mig som udsending for trivselsgruppen. Hvor er det skønt at vi som kollegaer gør dagen lidt mere speciel, huske på, at det er de små ting i hverdagen der kan gøre en forskel og det at vi viser at vi sætter pris på hinanden, slutter Lilly Pedersen.

Trivselsprisen uddeles hver måned og er en indstilling fra kollega til kollega med fokus på, at den der får prisen er med til at skabe trivsel for andre.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Medarbejdergruppe fik Trivselspris' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger