
Redaktionen har modtaget nedenstående fra koordinator i lokaludvalg Skagen Sanne W. Nielsen, der kan ses yderst til højre.
Rekordhøj indsamling til Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling
16. april 2015 - kl. 9:54 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen, Hulsig og Aalbæk slog sidste års indsamlingsresultat med 11.000 og endte i år på 77.281 kr.
Dette beløb er absolut rekorden og det højeste beløb indtil nu lå på 72.000 kr.
Gennemsnitlig har hver indsamler haft ca.1.500 kr. i bøssen og på landsgennemsnit ligger det på ca. 1200 kr., så det resultat kan vi godt være rigtig stolte af.
En kæmpe tak skal lyde til de mange indsamlere (49 stk.), der valgte at afsatte en halv dag, og også de mennesker, der tog godt imod indsamlerne og donerede penge.
Også en stor tak til Spar Nord Skagen som beværtede indsamlerne med blandt andet morgenkaffe og rundstykker og lagde lokaler og personale til.
Vi glæder os til næste års indsamling, som falder søndag d. 3. april 2016.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rekordhøj indsamling til Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling' til en bekendt