I er ikke velkomne!

Flygtningelejren i Skagen.

I er ikke velkomne!

2. juni 2015 - kl. 8:04 - af

I år fejres 70årsjubilæet for befrielsen af Danmark efter 2. verdenskrig, men det, der blev en lykkelig afslutning og befrielse for danskerne, blev en barsk begyndelse for andre med flere år bag pigtrådshegn.

I årene umiddelbart efter krigen, kom tyskere igen til Danmark i tusindtal. Denne gang ikke som besættende soldater, men som mennesker på flugt som ofre for krigen. I begyndelsen mødte de som tyskere ikke megen sympati, medfølelse og hjælpsomhed, og i årene efter 2. verdenskrig har disse tyske flygtninges barske år i Danmark været sat i baggrunden af historierne om de allieredes store sejre, danskernes frihedskamp, og har man talt om flygtninge, har det været i forbindelse med kampen for at hjælpe danske flygtninge til det neutrale Sverige under krigen. Den historie er vigtig og spændende, men vi skal ikke af den grund glemme eller forsømme den anden side af historien, selvom den er barsk og ikke en positiv romantisk fortælling fra de gode gamle dage.

Flygtningene kom fra Øtspreusen, sejlende over Østersøen til Danmark, en farefuld færd, der ligesom nutidens flygtningesejladser over Middelhavet ofte endte fatalt. I Danmark interneredes flygtningene i simple lejre rundt om i hele landet.

”I er ikke velkomne!” er titlen på årets særudstilling på Kystmuseet i Skagen, men i modsætning til udstillingens titel er alle selvfølgelig meget velkomne til at kigge ind. Udstillingen sætter skarpt ind på østtyskernes farefulde flugt fra Den Røde Hærs fremmarch, den danske modtagelse af de tyske flygtninge og livet i de danske flygtningelejre. Der er særligt fokus på flygtningelejrene i lokalområdet fra Sæby til Skagen. Udstillingen giver et indblik i et stykke besættelseshistorie, som de færreste kender til. De kom til Danmark, men hvem var de egentlig, og hvor mange? Hvor kom de fra og hvor længe blev de? Det er nogle af de spørgsmål, som du kan få besvaret i udstillingen. De tyske flygtninge er en del af den danske Besættelseshistorie, som ikke mange kender til.

Udstillingen vises på Kystmuseet i Skagen sommeren over.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'I er ikke velkomne!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger