Stigning i ventetid for pas og kørekort

Stigning i ventetid for pas og kørekort

7. juni 2015 - kl. 11:25 - af

Kultur- og Fritidsudvalget skal på dets næste møde den 10. juni evaluere en reduktion af antallet af skranker i borgerservice for udstedelse af pas og kørekort.

Fra 1. januar 2015 antallet af skranker til ekspeditioner på pas og kørekort reduceret fra 2 til 1 i Frederikshavn som et led i budgetbeslutningen for 2015. Det har betydet en kraftig stigning i ventetiden i Frederikshavn, men også i Sæby, fordi borgere kan vælge at få lavet deres pas eller kørekort dér. Den maksimale ventetid var 48 minutter i 2014 i højsæsonen. Til sammenligning er ventetiden i 2015 steget til 1 time og 18 minutter inden højsæsonen i juni og juli måned.

I Skagen registreres antallet af henvendelser ikke, da kø-nummersystemet ikke er opdelt i kategorier.

Center for Bibliotek og Borgerservice har registreret en stigning i antallet af betjeninger indenfor pas- og kørekortsområdet de senere år. I 2013 var der i alt 8.590 ekspeditioner. I 2014 steg antallet af ekspeditioner til 12.513, og de foreløbige tal for de første 5 måneder af 2015 indikerer, at det kan forventes, at det samlede antal ekspeditioner i år vil stige yderligere og væsentligt mere end forventet i forhold til tidligere år.

Udfordringen vedrørende den stigende ventetid på ekspedition af pas- og kørekort i højsæsonen foreslås imødekommet via en af to efterfølgende løsningsmodeller. Begge modeller kan finansieres indenfor budgetrammen i Center for Bibliotek og Borgerservice.

Den første løsning peger på, at der i de 4 måneder om året, hvor der er flest henvendelser (april, maj, juni og juli), holdes åbent i 2 skranker med pas- og kørekortsbetjening i Frederikshavn.

Det andet forslag peger på, at der indføres en såkaldt ”acceptabel ventetid” på fx 30 minutter. Overskrides den acceptable ventetid, tilkaldes en ekstra medarbejder til betjening i pas- og kørekortsskranken. Denne model fungerede frem til 2015 på mandage og torsdage, der er de dage, hvor det største antal borgere henvender sig.

Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter sagen og beslutter, om udvalget ønsker at imødegå den markant højere ventetid på pas- og kørekortsekspeditioner, og i så fald hvilket af de to løsningsforsalg udvalget da ønsker iværksat.

 

Tekst af Per Rye

En kommentar til “Stigning i ventetid for pas og kørekort” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Stigning i ventetid for pas og kørekort”

  • De ventetider kender jeg ikke, har netop passeret de 70 – hvorfor førerbeviset skulle fornyes. Det tog 14 dage.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stigning i ventetid for pas og kørekort' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER