
Helsebringende bjeskurter og vandretur
15. juni 2015 - kl. 6:45 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Naturvejleder Villy K. Hansen er på hjemmebane, når han på en vandretur torsdag den 25. juni kl. 16.30 fortæller om, hvilke planter som trives i området, og hvad der kan bruges til fremstilling af en god bjesk.
I Vendsyssel er der interesse for bjeskurternes helsebringende egenskaber, og på vandreturen kan du prøvesmage en bjesk eller to. Villy K. Hansen vil med stor entusiasme fortælle om de forskellige bjeskurter, som findes i klitlandskabet.
Vandreturen foregår på klitheden til Skagerrak og igennem den mest interessante del af Skagen klitplantage. Nyd en 2 timers vandretur på heden i godt selskab med Villy og andre interesserede naturelskere og bjeskbryggere. En hyggelig vandretur med tid til mange spørgsmål om naturen, dyrelivet og bjeskurter.
Turen er arrangeret af Skagens Bibliotek, og du kan bestille eller købe billetter til turen på Skagens Bibliotek, telefon 98 45 92 00.
Bjesktur på Skagen Klitplantage – Torsdag den 25. juni kl. 16.30.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Helsebringende bjeskurter og vandretur' til en bekendt