Udpeget til bedømmelsesudvalg for Solnedgangspladsen
19. juni 2015 - kl. 6:29 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Teknisk Udvalg har på udvalgets seneste møde udpegede byrådsmedlemmerne Bjarne Kvist og Lars Mejlvang Møller som medlemmer af bedømmelsesudvalget vedr. renoveringsprojekt for Solnedgangspladsen i Gl. Skagen.
Projektet udbydes i indbudt arkitektkonkurrence med forudgående prækvalifikation, og der skal findes et vinderprojekt i foråret 2016.
Arkitektforeningens konkurrencesekretariat udarbejder et konkurrenceprogram i samarbejde med Grundejerforeningen Gl. Skagen og Frederikshavn Kommune som udbudsgiver og juridisk ansvarlig. Konkurrenceprogrammet godkendes af Realdania.
Det samlede budget er på 9 mio. kr. Realdanias ”Stedet Tæller”-kampagne bidrager med 2,8 mio. kr., Frederikshavn Kommune med 2 mio. kr., Inge og Asker Larsens Fond med 1 mio. kr. Realdanias bedømmelsesudvalg har meddelt, at man er villig til at øge tilskuddet til op til 5 mio. kr. Dertil kommer, at ENV-Fonden efterfølgende har skabt yderligere muligheder, idet Fonden har bevilget 1 mio. kr. øremærket til belysning af pladsen.
Komitéen, der skal vælge det endelige projekt, vil foruden de 2 repræsentanter fra Frederikshavn Kommune have 1 repræsentant fra Realdania, 1 repræsentant fra Grundejerforeningen samt 2 fagdommere udpeget af Arkitektforeningen. Inge og Asger Larsens Fond og ENV-Fonden kan være repræsenteret i udvalget med tilsammen én repræsentant.
Tekst af Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Udpeget til bedømmelsesudvalg for Solnedgangspladsen' til en bekendt