
Borgmesteren hyldede de nyudsprungne studenter
27. juni 2015 - kl. 6:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der var flotte hvide huer, med bånd i forskellige farver, da mange studenter lod sig hylde af borgmester Birgit Hansen.
Torsdag den 25. juni kl. 13.00 mødtes studenter fra kommunens 3 gymnasier på Rådhuspladsen ved Frederikshavn Rådhus, hvorfra de gik i samlet trop til Fiskertorvet.
Der var fællessang og taler fra både borgmesteren og studenterne.
Der var god stemning og højt humør – og også en kærlighedserklæring fra en student til en anden.
En sød ung mand erklærede sin kærlighed til den pige, som han havde siddet ved siden af i 3 år – og han sagde, at han håbede, at hun ville med på date, nu hvor han endelig havde taget mod til sig til at invitere.
Vi håber alle, at det bliver til et rigtigt eventyr.
Fotos: Top Event
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Borgmesteren hyldede de nyudsprungne studenter' til en bekendt