Officel åbning blev tilløbsstykke
27. juni 2015 - kl. 12:58 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Mad og drikke, godt vejr, musik og underholdning skal nok trække en masse mennesker til, og det må man sige skete, da Skagen Havn, fredag eftermiddag, havde inviteret byens borgere til officiel åbning af havneudvidelse.
Præcis hvor mange mennesker der var mødt frem, kan kun blive et gæt, men et sted mellem 1000 og 1500 er sikkert et godt bud.
” Der har været en enorm interesse omkring hele udvidelsen, og rigtig mange har fulgt arbejdet tæt på, uanset hvad skiltene har vist, udtaler Willy B. Hansen med et glimt i øjet, og han fortsætter: Det er fantastisk at se så mange gæster her i dag til den officielle åbning”.
Havnen var vært ved mad og drikke, og der blev spist ikke mindre end 1800 grillpølser (med brød ) og 1400 fiskefrikadeller ( med rugbrød )
Jægerkorpset gav opvisning i præcision, da seks faldskærmsudspringere dalede ned fra himlen og landede på den nye kaj.
Gasterne og Jazz Men Four stod for underholdningen i teltet.
Til deltagerne i arrangementet blev der uddelt en lille folder, bl.a med disse oplysninger:
De største molesten vejer ca. 15 tons.
En pullert på krydstogtkajen kan klare et træk på 125 ton
Til kajmuren er der brugt ca. 100 km armeringsjern.
Molen er op til 100 meter bred ved havbunden.
Det nye havnebassin indeholder mere end 3 millioner m3 vand.
2 kommentarer til “Officel åbning blev tilløbsstykke” under annoncerne.
Kunne blot have ønsket, at det måske var blevet afholdt om lørdagen, mange skagboer der stadig er på arbejdsmarkedet havde ikke mulighed for at deltage i denne festlige begivenhed.
Tusind tak til alle de dejlige mennesker som var medvirkende til et flot havneindvielse !!
Men hvorfor passer antal af olietanke på tegning og info ikke med det antal som er opført ????