Årets børneguide i Skagen er sommerklar

Årets børneguide i Skagen er sommerklar

28. juni 2015 - kl. 6:33 - af

Sommeren står for døren og hermed er nedtællingen også i fuld gang til årets børneguidede ture i Skagen. Børneguiden i år er den 23-årige Skagbopige Sofie Møller Wulff, der glæder sig til at give de mindste sommergæster nogle uforglemmelige ferieminder og oplevelser.

Der er langt fra Skagen til Brisbane i Australien, men den 23-årige Sofie Møller Wulff føler sig hjemme begge steder. I forbindelse med studiet i Kommunikation og Digitale Medier har Sofie studeret 6 måneder i Brisbane, hvor den Australske natur især har gjort stort indtryk.

Netop natur og dyreliv er noget af det, som Sofie glæder sig mest til at formidle som børneguide i Skagen: ”Naturen i Skagen er noget helt unikt og derfor vil jeg gøre mit bedste for at give børnene nogle gode oplevelser sammen med deres forældre. Når børnene får mulighed for at stå med en fisk, kommer de helt tæt på dyrene og kan bedre forstå, hvor fantastisk vore natur er”, fortæller Sofie.

Der er to børneguidede ture at vælge imellem: Jagten på Rav og På opdagelse på Skagen Havn – begge ture plejer at være meget populære.

Turene, der starter den 2. juli, foregår alle tirsdage og torsdage indtil den 30. juli.

Læs mere om de børneguidede ture her:
http://issuu.com/skagen-tourist/docs/guidede_ture_2015

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Årets børneguide i Skagen er sommerklar' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger