Skagen Rotary Morgen skifter præsident

Skagen Rotary Morgen skifter præsident

1. juli 2015 - kl. 8:53 - af

Skagen Rotary Morgen får ny præsident fra i dag den 1. juli. I året 2014/15 har Flemming Berg Nielsen været præsident og sat fokus på Mit Skagen. Det har været et spændende år med mulighed for at se nærmere på nogle af de ting i Skagen vi ikke rigtig kendte, udtaler Flemming Nielsen.

Samtidig har året været dejligt fordi vi har haft en skøn udvekslingsstudent hos os. Letizia, som kommer fra Brasilien har været her et helt år snart og skal den 13. juli hjem til Brasilien igen. Letizia har deltaget i næsten alle vores møder og det har været skønt at møde en så glad og positiv pige. Vi har nydt at have hende her og vil komme til at savne hende.

Lene Kappelborg bliver ny præsident for året 2015/16 og har sat fokus på Udfordringer og Muligheder. Skagen har mange udfordringer, men lige så mange muligheder, men vi kommer ikke kun til at snakke om Skagen i år. Vi tager også emner op der berører hele kommunen og måske hele det Nordjyske.

Vi har allerede et meget spændende program klar for det første halvår og en af de større begivenheder er den 10. september, hvor vi får besøg af Niels Villemoes. Det vil også være muligt for andre end klubmedlemmerne at deltage og der vil snart blive lagt billetter ud til salg. Det bliver en sjov og anderledes aften, hvor vi også får lejlighed til at netværke. Jeg glæder mig til et spændende år som præsident, udtaler Lene Kappelborg.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Rotary Morgen skifter præsident' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger