
Under Gay-Pride-marchen i London samles penge ind til de strejkende minearbejdere, men det er ikke let for deltagerne at få afleveret pengene. Foto: Scene fra filmen.
Sommer i biografen
2. juli 2015 - kl. 4:49 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Bio holder sommerferie i denne uge, men fra tirsdag i næste uge er der igen film på lærredet.
Sommeren kommer dog til at sætte sit præg på programmet, idet der i perioden frem til begyndelsen af august ikke vises film i weekenderne.
Derimod er der film hver tirsdag, onsdag, torsdag og fredag.
Onsdag og torsdag er der film, som er egnet for børn, om eftermiddagen.
Fredag er helt speciel, idet det er denne dag, der er natfilm. De øvrige dag begynder aftenfilmene klokken 19.30, mens natfilmene først vises klokken 21.
PRIDE
Tirsdag i næste uge er der premiere på en ny engelsk film – Pride.
Pride er en komedie og crowdpleaser, der gør os til bedre mennesker, mens den på lystig vis masserer både lattermuskler og tårekanaler. Og så bygger den utroligt nok på en sand historie fra 1980’erne.
Under Gay Pride-marchen i London finder en umage forsamling af bøsser og lesbiske sammen om en ny sag: Man vil indsamle penge til de strejkende minearbejdere.
Problemet er bare, at minearbejderne ikke ønsker at blive associeret med de glade, regnbuefarvede givere fra metropolen. Og så må de dedikerede byboere ellers en tur på landet for nedkæmpe fordommene og ramme det fælles fodslag.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sommer i biografen' til en bekendt