
En sommerdag ved Skagen kirke
4. juli 2015 - kl. 6:45 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det blev en fantastisk dejlig og solrig sommerdag på kirkens græsplæne, da årets Børnefestival blev afviklet tirsdag d. 30. Juni.
Der var fuld aktivitet fra den tidlige morgenstund, da de mange frivillige gjorde klar til børnefestivalen. Der blev hentet borde, bænke, kreative materiale, kage, boller, briketter til bålet og meget mere og kl. 9.30 var alle klar til det store ryk ind.
Og der blev stort ryk ind på kirkens græsplæne. Der var fuld aktivitet ved bålet, hoppeborgene, kageboden og de kreative borde.
Børn i alle aldre sammen med deres voksne hyggede sig på plænen og blev også godt underholdt af Hans Jørn Østerby, der kunne både trylle og bugtale med dukken Jack.
Dagen blev rundet af med en Familiegudstjeneste, hvor også Hans Jørn Østerby medvirkede og derefter blev der serveret aftensmad v. grillen.
Skagen kirke er meget glade for den store opbakning til Børnefestivalen og vil gerne sige tak til alle besøgende og de mange frivillige, der har gjort det muligt, at afholde festivalen igen i år.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'En sommerdag ved Skagen kirke' til en bekendt