I storm og svær sø

I storm og svær sø

6. juli 2015 - kl. 6:46 - af

To dramatiske strandingshistorier.

Alle tirsdage i juli og august kan man kl.13 til 15 få et levende indblik i redningsmændenes uforfærdede og indædte kamp for at redde skibbrudne søfolk i 1800-tallets Skagen.

Arrangement starter på Kystmuseet i Skagen, hvor man kan komme helt tæt på roredningsbåden og redningsmændenes velfortjente medaljer fra både ind- og udland. Guiden vil blandt andet fortælle om, hvorfor kravene om udholdenhed, mod, lydighed og selvopofrelse blandt de ansatte redningsmænd til gengæld blev meget sparsomt belønnet af redningsvæsnet.

Efter en kort gåtur fortsættes der til de hyggelige stuer på Badepension Marienlund. Her bydes der på en forfriskning, mens guiden fortæller om et par af redningsmanden Lars Andersen Kruses heltemodige bedrifter under redningsaktionerne ved hhv. Daphnes og Gesienes forlis. Helt usædvanligt blev Lars Kruse kendt langt ud over byens grænser og blev endda portrætteret og omtalt af kunstnerne i Skagen. Spørgsmålet om hvorfor der opstod så markant et fokus på specielt én redningsmand, får man som deltager på turen naturligvis besvaret.

Det koster 125,- at deltage i turen. Billetten giver også adgang til alle museets andre afdelinger.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'I storm og svær sø' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger