
Animation for hele familien
12. juli 2015 - kl. 8:13 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Bio har torsdag i næste uge, 16. juli, premiere på en ny animationsfilm, som er for hele familien – Minions.
Filmen vises om eftermiddagen, så børnene også kan være med.
Efter endnu engang at have mistet deres onde herre, er de små gule minions strandet i en ishule.
Men hjertevarme, som de er i deres søgen efter en ny herre, er de snart i gang igen og med Kevin, Stuart og Bob i spidsen tager de til skurkekonvent i Orlando, hvor de både møder bankrøver-kernefamilien Walter og Madge Nelson og deres tre børn og konventets hovedtaler og verdens første kvindelige superskurk Scarlet Overkill.
De tre minions er lykkelige og gør straks alt, hvad de kan for at gøre deres nye herre – eller frue – tilfreds, selv om de støder på uventet modstand, da de prøver at trænge ind i Tower of London for at stjæle de engelske kronjuveler, så Scarlet kan blive dronning i stedet for dronningen.
Men når Scarlet så – ud over sin gale videnskabsmand af en mand også allierer sig med Professor Flux, der har skabt en tidsmaskine, så åbner der sig uanede muligheder.
Filmen er med dansk tale til menneskene, minions taler deres helt eget sprog – af bl.a. Stine Stengade, Lars Mikkelsen, Kenneth Christensen og Henrik Koefoed.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Animation for hele familien' til en bekendt