
En scene fra Det store Nøddekup.
Animationsfilm i Biografen
18. juli 2015 - kl. 6:39 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
For børn – og resten af familien med for den sags skyld – er der en ny animationsfilm på lærredet i næste uge.
Det er Det store Nøddekup, og der er premiere torsdag 23. juli.
Vinteren nærmer sig, og i byens park hjælpes alle dyrene ad om at samle forråd til vinteren. Undtagen park-egernet Vilfred, der sammen med sin tro følgesvend, musen Makker, har nok i sig selv og ingen intention om at dele sin indsamlede ration med de andre.
Forholdet mellem Vilfred og parkens andre dyr bliver endnu værre, da Vilfred ved et uheld er skyld i, at alle dyrenes madforråd går op i røg – bogstavelig talt!
Vilfred bliver forvist fra parken, men uheld bliver til held, da han falder over en lokal nøddebutik. Vilfred sætter sig hurtigt for at lave det vildeste nøddekup og sikre sig alle nødderne, men da parkdyrene også får nys om butikken, må Vilfred slå en handel af og samarbejde. Hvad Vilfred og co. ikke ved er, at nøddebutikken er et skalkeskjul for en samling bankrøvere, der selv forbereder et indbrud.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Animationsfilm i Biografen' til en bekendt