
Morten Frank Larsen.
Operasangerne fra Wien i Skagen kirke
23. juli 2015 - kl. 7:18 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
– Lone Rasmussen og Morten Frank Larsen.
Sommersæsonens anden orgelmatiné fredag den 24. juli kl. 12 bliver med udvidet besætning, nærmere betegnet med Morten Frank Larsen og Lone Rasmussen. De to bor og arbejder til daglig i Wien, og er begge tilknyttet Statsoperaen i Wien. Parret har et stort og begejstret publikum i store dele af verden, Skagen ikke undtaget. De har i snart mange år givet koncert her i byen, som regel for fulde huse, ii regi af Skagen Musik- og Teaterforening. I år bliver det så en matiné i Skagen kirke.
Her vil programmet byde på ”geistliche lieder” (kirkelige sange) af Hugo Wolf, duetter af Gounod, samt sange og salmer af 150-årige Carl Nielsen. Som akkompagnetør vil kirkens organist Ian Heilmann være klar på orgelbænken. Heilmann vil desuden spille orgelsolo, en transskription af sidste sats fra Carl Nielsens blæserkvintet. Denne sats er opbygget som en særdeles afvekslende og original variationsrække over Nielsens uforlignelige og elskede melodi til salmen ”Min Jesus lad mit hjerte få”.
Som ved de øvrige fredagsmatinéer er der gratis adgang.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Operasangerne fra Wien i Skagen kirke' til en bekendt