Har du kort på din hund?

Foto: Dansk Hunderegister - Lars Møller.

Har du kort på din hund?

5. september 2015 - kl. 8:59 - af

Vigtigt at have din hund korrekt registreret.

Det er vigtigt at have registreret din hund korrekt i Dansk Hunderegister. Løber den væk hjemmefra, så er det smart, at du som ejer kan slås op i registreret, så du kan blive lykkeligt genforenet med hunden igen.

En hund skal både være mærket med chip eller øretatovering og være registreret med det blå registreringskort i Dansk Hunderegister. Men alt for mange hundeejere får ikke det lovpligtige blå kort på deres hund. Kortet kan ellers sikre, at de kan blive lykkeligt genforenet med deres hund, hvis uheldet skulle være ude og den løber væk hjemmefra.

Der er en stor del af hunde i Danmark, der ikke er registreret i Dansk Hunderegister, selvom det er lovpligtigt. Derfor kører Dansk Hunderegister en ny kampagne ’Har du kort på din hund?’, som netop henvender sig til ejerne til de hunde, der er mærket, men som aldrig bliver registreret i registret. Hvis du er i tvivl bør du tjekke om du har det blå registreringskort på din hund, for det er dit ansvar som ejer, at hunden er korrekt registreret hos dig, hvor den bor.

Familien Danmark skal motiveres

Dansk Hunderegister vil motivere danskerne, der ikke gennem kennelklubber eller andre i hundemiljøet kender til reglerne, til både at få hunden mærket og registreret korrekt. Der findes ikke tal på, hvor mange hunde, der ikke er registreret i Dansk Hunderegister.

»Vi vil gerne i kontakt med de hundeejere, der ikke går så meget op i kommunikationen omkring det at have en hund – og derfor ikke er aktive i hundemiljøet. Vi ved godt, at de ikke gør det af ond vilje. De kender bare ikke reglerne og procedurerne. Men de skal vide, at det kan have store konsekvenser, hvis hunden ikke er registreret. Løber hunden væk, så er der stor sandsynlig for en lykkelig genforening, hvis hundens ejer/besidder står i registret,« siger Jørgen Hindse, der er medlem af bestyrelsen i Dansk Hunderegister og formand for Dansk Kennel Klub.

Registreringskortet spiller også en vigtig rolle, når man anskaffer sig en hund, hvis den bliver syg eller kommer til skade, når skal forsikres, have pas, skifter ejer eller familien flytter.

Forvirring når hund skifter ejer

Netop når en hund eller hvalp skifter bopæl skaber det forvirring. For nye hundeejere skal vide, at uanset om de køber en hundehvalp eller en ældre hund, så skal den både være mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden de overtager den. Det skal nemlig ske inden hunden er otte uger. Det er let nok at omregistrere en hund, da der er en slip nederst på registreringsattesten, som skal udfyldes med de nye ejeres informationer.

»De professionelle opdrættere er gode til at få omregistreret deres hunde, når de får nye ejere. Eller hjælpe de nye ejere med det. Men der er private sælgere, som måske ikke helt kender reglerne. Derfor opfordrer vi til, at dyrlæger med det nye kampagnemateriale er opmærksomme på at minde opdrættere og private sælgere om, at de skal huske de nyere ejere på det – eller måske endda hjælpe med det. Også selvom det reelt er de nye ejeres pligt,« siger Jørgen Hindse.

Ny APP hjælper på vej

Dansk Hunderegister har netop udviklet en APP ’Hunderegistrering’, som kan downloades på smartphones, som tjekker, om hunden har et chipnummer eller ej. På den måde kan dyrelæger, hundeejere og kommende hundeejere se om hunden er registreret eller ej.

Politiet kan udstede bøder fra 2.000 kroner til hundeejere, der ikke har kort på deres hund.

FAKTABOKS

’Har du kort på din hund?’

Kampagnen ’Har du kort på din hund? har mange elementer, der skal hjælpe hundeejere til at få registreret deres hund i Dansk Hunderegister. Pjecer, film, Facebook og en opdateret www.hunderegister.dk skal hjælpe hundeejerne – og deres hjælpere, som er dyrlæger, private sælgere og professionelle opdrættere – til at få hundene registreret korrekt.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Har du kort på din hund?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER