Politiets nye fotovogne kan ikke måle motorcykler

Politiets nye fotovogne kan ikke måle motorcykler

9. september 2015 - kl. 9:41 - af

10.000 bøder til bilister. Ingen til motorcyklerne. Politiets nye fotovogne kan ikke måle eller udskrive bøder til motorcyklister. Lasermålerne kan nemlig kun måle hastigheder på biler.

Motorcyklister slipper for bøder, når de kører for stærkt forbi politiets nye fotovogne. Laserapparaterne i de nye vogne fanger nemlig ikke al trafik.

Vicepolitiinspektør Ole Juul Schmidt fra Nordjyllands Politis færdselsafdeling bekræfter overfor TV2 Nord, at fotovognene kun kan registrere hastigheden på biler.

– Kan de ikke måle motorcykler? 

– Ikke for nuværende. Køretøjerne er simpelthen for små til, at vi får tilstrækkelig refleksion på udstyrets laserudstyr, siger vicepolitiinspektør Ole Juul Schmidt til TV2 Nord.

– Så de virker kun på biler? 

– Det kan man sige ja, siger vicepolitiinspektøren.

De ti nye fotovogne, også kaldt ATK’er, Automatisk Trafik Kontrol, – har været på vejene siden februar. De blev indført for at forbedre trafiksikkerheden. Men nu viser det sig altså, at de slet ikke måler motorcykler.

TV2 Nord har fået aktindsigt i bøderne, som de nye fotovogne har udskrevet. I perioden fra 1. februar og frem til 30. juni, altså fem måneder, har fotovognene udskrevet i alt 10.538 bøder i Nordjylland.

Alle bøderne er udskrevet til bilister – og altså ingen bøder til motorcyklister, og den historie vækker undren blandt bilister i Nordjylland.

– Jeg synes, det er ærgerligt, for der sker meget med motorcyklerne rundt omkring, og det giver mange dødsfald, siger Karen Poulsen fra Svenstrup til TV2 Nord.

Politiets tidligere fotovogne kunne godt måle hastighed og fotografere motorcyklerne, men disse vogne er udfaset på grund af forældet udstyr.

– Det er da træls, at det ikke fungerer optimalt, og det har vi selvfølgelig gjort opmærksom på. Jeg ved, at det centrale projekt, som implementerer de her køretøjer – det er udstyr, som vi får stillet til rådighed fra Rigspolitiet – de arbejder selvfølgelig på sagen. Jeg kan ikke sige, om det fungerer om to uger eller to måneder, men man er opmærksom på den udfordring, vi står i her, siger Ole Juul Schmidt fra Nordjyllands Politi.

Ole Juul Schmidt understreger, at manglen ved ATK-vognene ikke giver fri hastighed til motorcyklister. De bliver stadig kontrolleret af patruljevogne og håndholdt laser.

Kilde TV2 Nord

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Politiets nye fotovogne kan ikke måle motorcykler' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER