Skagen Bio byder på amerikansk romantisk komedie

Trainwreck byder på en måde på den omvendte romantiske verden. Her en scene fra filmen.

Skagen Bio byder på amerikansk romantisk komedie

2. oktober 2015 - kl. 7:01 - af

Tirsdag den 6. oktober er der premiere på en amerikansk romantisk komedie – Trainwreck.

”Monogami er ikke realistisk” – faderens mantra ved skilsmissen har stået som et fyrtårn i Amys liv. Hun har succes som skribent på en livsstilsmagasin for unge mænd og som sjov pige i byen, hvor hun scorer regelmæssigt og lige så regelmæssigt smutter bagefter og aldrig giver sit telefonnummer.

Det vil sige – undtagen til kæresten, den billedskønne Steven, men det er måske også det eneste, der får Amy til at holde på ham; at han ser godt ud.

Da hun får til opgave at skrive om det nye håb inden for sportslæger, er hun ved at gabe kæberne af led, for han må vel som alle sportsfolk være dum, men her møder hun i stedet den intelligente, følsomme og sjove Aaron. Og da de deler en drink for meget og ender i hans seng, er han besluttet på at gøre det til alvor.

Amy må nu kæmpe hårdt for at bevare sin selvstændighed og sit frie sexliv over for en mand, der faktisk gerne vil have hende. Samtidig med at hun må kæmpe med en døende far og med en søster, der er hendes diametrale modsætning og har valgt kernefamilieidyllen med en kedelig, men trofast mand.

Amy Schumer , som spiller hovedrollen, har selv skrevet manuskriptet til Trainwreck, der byder på en lidt anden vinkel på en romantisk komedie. Her er det Amy, der går i byen med vennerne og drikker sig fuld, ryger en fed og hopper fra seng til seng.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Bio byder på amerikansk romantisk komedie' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER