
Efterårsferiens oktoberfest i Ålbæk
7. oktober 2015 - kl. 6:44 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Under temaet LØVFALD OG SNEFNUG er der fernisering på Ålbæk Turist Information søndag d. 11. oktober kl. 11-13, hvorefter udstillingen med malerier, keramik og glaskunst er åben hele efterårs-ferien fra 11-17, hvor frivillige turistmedarbejderne sidder klar til at servicere de mange turister foruden informationer om byens butikker og alt andet der foregår i Ålbæk.
I anledningen af ferniseringen serveres der en drink til lækre sprøde pølser fra grillen.
Sommerens tegne konkurrencen i “KIDS CORNER ” på Ålbæk Turist Info var en stor succes, derfor vil der i efterårs-ferien igen være mulighed for at deltage i en tegnekonkurrence for børn i alderen 6-9, hvor Spar Nord har doneret en smart rygsæk med tegnerekvisitter som premie til den heldige vinder.
I mini “BOG HJØRNET” var der flere der søgte efter ungdomsbøger, derfor er der til læsning i efterårs-ferien tilbud på bøger til de unge læsere i alderen 10-14 år.
I hele efterårsferien kan man i Bagerafdelingen hos Spar Købmanden købe en helt speciel Løvfalds Kage, og i samme anledning tilbyder den hyggelige Café Møller hele ugen et lækkert kagebord.
Borups Lækkerier har mange forskellige varianter af chokolade, oste og andre specialiteter, hvor man samtidigt kan nyde en kop varm chokolade med flødeskum.
Butikkerne i Ålbæk pynter op i årstidens smukke farver med spændende tilbud på efterårets mode, og i Sycentret er der et stort udvalg af strikkegarn, sy-artikler og maling.
På Sdr. Havnevej fra Turist informationen ned imod Ålbæk Havn har Skagen Design åbent i hele efterårsferien, hvor de sælger deres unikke design og antikviteter.
Et besøg i Lysets Landsby Ålbæk, hvor der på den sidste dag i efterårs-ferien søndag d.18. oktober er markedsplads i skibsværftets rustikke lokaler på Ålbæk Havn, vil i hele efterårs-ferien være en stor og spændende oplevelse for hele familien, både for øjet og for smagsløgene.
Børnene vil samtidigt få en stor oplevelse ved at besøge Farm Fun i udkanten af byen, og en tur i den smukke natur ud til den nærliggende Sørig Gamle Skole med en unik udstilling af Dorthe Hansens populære keramik og lækkert hjemmebag i den hyggelige café, er ligeledes det der gør en tur til Ålbæk i efterårs-ferien til en særlig indholdsrig udflugt både for fastboende og områdets mange gæster.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Efterårsferiens oktoberfest i Ålbæk' til en bekendt