Egetræ til Kulturhus Kappelborg

Egetræ til Kulturhus Kappelborg

10. oktober 2015 - kl. 6:29 - af

Lørdag d. 3. oktober plantede Soroptimisterne i Skagen et træ ved Kulturhus Kappelborg. Med dette arrangement valgte Soroptimisterne at markere 100-året for kvinders stemmerettigheder i Danmark.

Dagen blev en meget hyggelig eftermiddag, hvor både Birgit Hansen og klubbens præsident Birgit Olsen holdt fremragende taler for de fremmødte. Birgit Hansen hyldede i sin tale de kvinder, der med ukuelighed kæmpede for kvinders rettigheder. Disse stærke kvinder ændrede vort samfund. Birgit Hansen citerede bl.a. Ghandi’s ord: ”Vær den ændring du ønsker at se i verden”. Asja bistod Birgit Hansen, da snoren skulle klippes og sørgede for vand til træet. Asja blev symbolsk opfordret til at være den kommende generations forkæmper for piger og kvinders rettigheder. Birgit tog spontant snoren og flettede den efterfølgende i Asja’s hår. En meget sød gestus fra Birgit Hansen’s side.

Efter indvielsen af træet fulgtes de fremmødte til 2.-salen i Kulturhus Kappelborg. Kvindekoret Cantarella havde indvilliget i at bidrage til arrangementet ved uden beregning at komme og synge på dagen. Det er vi dem meget taknemmelige for. Efterfølgende var der amerikansk lotteri med flotte gaver sponsoreret af lokale sponsorer. Vi takker alle for deres fantastiske bidrag.
Alt overskud på dagen går til ”Giv en pige ret”. Projektet støtter kvinder i Mali, der ikke har en fødselsattest.

Projektet ”Giv en pige ret” er startet i 2007 og har siden givet mere end 1500 piger en fødselsattest.
Målet er at hjælpe 4.000 piger til at få en fødselsattest.

Når fødselsattesterne udstedes, indgår forældrene en kontrakt med FEMNET-Mali, der forpligter dem til at lade pigerne fortsætte i skole, indtil pigerne har bestået afgangsprøverne. Dermed forpligter forældrene sig også i ikke at gifte pigerne væk, før de er fyldt 18 år, hvilket samtidig betyder, at Giv en pige ret-kampagnen også arbejder for at mindske antallet af børneægteskaber. 

Soroptimisterne i Skagen har med dette arrangement sat fokus de horrible vilkår kvinder i Mali udsættes for og bidraget til en bedre fremtid for piger i Mali. Vi sætter pris på vore egne rettigheder og hjælper andre kvinder til at også at opnå disse basale menneskerettigheder.

Yderligere oplysninger om projektet kan ses på www.givenpigeret.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Egetræ til Kulturhus Kappelborg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger