
Det går ret vildt til i Wild Tales. Det fremgår vist tydeligt af billedet, som viser en scene fra filmen.
Det er vildt i Nat-bio
27. oktober 2015 - kl. 9:22 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det bliver helt vildt, når der på fredag aften, 30. oktober, er Nat-Bio for anden gang i dette efterår.
Nat-Bio viser den argentinske film Wild Tales, og titlen skal tages bogstavelig.
Hvad sker der hvis man som offer for utroskab, parkeringsbøder eller en fyreseddel nægter at vende den anden kind til, men i stedet giver efter for sin impulsive vrede og tager kampen op?
Hovedpersonerne i Wild Tales skubbes alle til den yderste grænse for, hvad de kan holde til, og giver sig selv den udsøgte fornøjelse af at miste kontrollen og krydse den fine linje mellem civilisation og vildskab.
Filmen er en kulsort komedie om kærlighedsbedrag, fortidens synder, passion og skuffelse bundet sammen af temaet hævn.
Filmen har vundet en lang række priser på internationale filmfestivaler og var nomineret til en Oscar i kategorien bedste udenlandske film.
Filmen er instrueret af Damián Szifrón, og rollerne spilles af nationale stjerner blandet med debutanter fra film- og tv-verdenen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Det er vildt i Nat-bio' til en bekendt