
Book en pose på dit bibliotek – et tilbud til børnefamilierne
6. december 2015 - kl. 7:11 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Så er det snart juleferie, og vi står klar til at give dig og din familie en masse underholdning. Vi tilbyder at pakke en pose med de bøger, film, spil og det musik, som I interesserer jer for. Frem til og med torsdag den 17. december kan du og din familie booke poser til juleferien.
Sådan gør I
I kan vælge at hente en formular på det lokale bibliotek, udfylde og aflevere den. Eller I kan skrive en mail med navn, lånernummer, e-mail, telefonnummer, ønsket afhentningssted og jeres ønsker til posens indhold. I skal sende mailen til os på bbib@frederikshavn.dk.
I formularen eller mailen kan du og din familie skrive, hvad I interesserer jer for, f.eks. dreng på fem år, som elsker bøger med dinosaurer, og voksen, der foretrækker krimier. Mor og far må meget gerne ønske, så det bliver en pose med et indhold, der interesserer hele familien.
Så pakker vi en pose helt specielt til jer, og I kan hente den på det bibliotek, der passer jer bedst – Skagen, Frederikshavn eller Sæby.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Book en pose på dit bibliotek – et tilbud til børnefamilierne' til en bekendt