En af ansøgerne er Natteravnene i Skagen der ansøger om et tilskud på 7000 kr.til drift og arrangementer.
Foreninger søger tilskud til frivilligt socialt arbejde
9. december 2015 - kl. 7:36 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Sundhedsudvalget skal på udvalgets møde i dag, den 9. december, tage stilling til en lang række ansøgninger fra foreninger, der søger tilskud til frivilligt socialt arbejde.
Der er i alt indkommet 84 ansøgninger fra foreningerne på i alt 2.514.465 kr. Det samlede beløb til udbetaling i 2015 er 1.594.072 kr. Det samlede beløb til de indstillede ansøgninger for første runde i 2016 er 1.155.275 kr. Uddelingen sker efter såkaldte ”§ 18-midler”.
35 ansøgninger indstilles til udvalgets behandling. 48 ansøgninger indstilles til udvalgets orientering, mens en enkelt ansøgning indstilles til afslag, fordi foreningens egenkapital er over 125.000 kr., og dermed diskvalificeret til at komme i betragtning.
I Skagen-området er der bl.a. indkommet ansøgninger fra Jerup Ældreklub til husleje, drift, arrangementer og udflugter, 24.000 kr., Skagen Pensionist- og Efterlønsklub til drift, udflugter og aktiviteter, 12.000 kr., ÆldreSagen Skagen til besøgstjeneste, café og IT, 31.500 kr., Skagen Pensionistforening til drift, udflugter og aktiviteter, 12.000 kr., Røde Kors i Skagen til drift, café og arrangementer, 21.000 kr., Hyggeklubben Skagen til udflugt, 1.000 kr., Din Genbrug Mission Afrika, Skagen til udflugt, 4.000 kr., Ålbæk/Hulsig Pensionistforening til udflugt og arrangementer, 6.500 kr., Natteravnene i Skagen til drift og arrangementer, 7.000 kr. samt Skagen Handicap Forbund til drift, 8.000 kr.
Social- og Sundhedsdirektøren indstiller til mødet, at Sundhedsudvalget dels godkender administrationens valg af tildeling af beløb over 10.000 kr., dels tager administrationens valg af tildeling af beløb under 10.000 kr. til efterretning samt meddeler afslag til en enkelt forening.
Hvis man vil se den samlede liste af ansøgninger, kan dette link benyttes:
og scrolle til side 3.
Tekst af Per Rye
2 kommentarer til “Foreninger søger tilskud til frivilligt socialt arbejde” under annoncerne.
Kan oplyse at Skagen Pensionist og efterlønsklub og Skagen Pensionnistforening er forskellige foreninger/ klubber.
mvh. Else Vernersen, fmd. f. Skagen Pensionist og Efterlønsklub
Der ansøges om 2 x 12.000 til:
Skagen Pensionistforening
Skagen Pensionist- Efterlønsklub
til de samme aktiviteter.
Er det ikke en fejl, er det ikke samme forening/klub ?