I rollen som U2-piloten Francis Gary Powers ses Austin Stowell. Her er han i en scene fra filmen.
Film med krigen i baggrunden
10. december 2015 - kl. 6:17 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Bio har i næste uge premiere på to fim som har dét til fælles, at de begge foregår i tiden efter Anden Verdenskrig og begge har tråde tilbage til krigen.
Men så hører lighederne også op.
Tirsdag er der premiere på den amerikanske Spionernes Bro som er instrueret af Steven Spielberg.
I de tidlige stadier af den kolde krig, hvor spændingerne mellem USA og Sovjetunionen tager til, arresterer FBI Rudolf Abel (Mark Rylance), en sovjetisk agent, der bor i New York.
Abel er anklaget for at have sendt kodede beskeder tilbage til Sovjetunionen, men nægter under forhørene at samarbejde med FBI.
Den amerikanske regering er forpligtet til at sørge for, at Abel har en advokat. Den advokat bliver James Donavan (Tom Hanks), en forsikringsadvokat, som ikke før har skullet håndtere en sag af denne størrelse og derfor ikke er meget for at sige ja.
At påtage sig en så utvetydigt upopulær sag vil desuden gøre ham til et sandsynligvis hadet offentligt ansigt og også̊ sætte hans familie i en udsat position.
Donavan siger alligevel ja til at repræsentere Abel, da han føler sig forpligtet til at overholde retslige principper og de grundlæggende menneskerettigheder, og han vil sikre sig, at Abel får en fair rettergang, uanset statsborgerskab.
Nogen tid senere skydes et amerikansk spionfly ned over sovjetisk luftrum, og piloten Francis Gary Powers (Austin Stowell) dømmes til ti år i russisk fængsel. CIA, der er nervøse for, at Powers presses til at videregive fortrolig information, kontakter Donavan i håbet om, at han via sine exceptionelle forhandlingsevner kan få Powers tilbage.
Snart er Donavan på vej mod et uroligt Østberlin for at få en aftale på̊ plads om en udveksling: Powers for Abel. Da Donavan ankommer, finder han imidlertid ud af, at en amerikansk studerende er blevet arresteret i Østberlin, da han forsøgte at vende tilbage til sit hjem i vest, og trods CIAs ordrer om kun at fokusere på̊ piloten, beslutter Donavan at forhandle sig frem til en frigivelse af både piloten og den studerende.
Spionernes bro er instrueret af den tredobbelte Oscar-vinder Steven Spielberg og er baseret på virkelige hændelser.
Vestkysten
Torsdag er der premiere på det danske drama Under Sandet, der dækker over et hidtil ufortalt kapitel af den danske efterkrigstidshistorie.
En engelsk konvoj overdrager hundreder af helt unge tyske krigsfanger i danskernes varetægt. De skal fjerne de to millioner landminer, som den tyske besættelseshær har gravet ned i sandet langs den jyske vestkyst.
Den danske sergent, Carl Leopold Rasmussen (Roland Møller), har kommandoen over den tyske deling.
Igennem fem lange krigsår har han, ligesom danskerne, oparbejdet en indestængt vrede mod besættelsesmagten. Nu får han til opgave at føre drengene igennem en mission, der kan koste dem alle livet.
For Carl bliver det ikke bare kampen om liv og død, men om had, forsoning og tilgivelse.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Film med krigen i baggrunden' til en bekendt