Er der opbakning til en ny integreret natur institution i Ålbæk?

Laila T. Mose vil gerne starte en privat integreret naturinstitution, for børn i alderen 0 – 6 år, i Ålbæk.

Er der opbakning til en ny integreret natur institution i Ålbæk?

16. december 2015 - kl. 8:52 - af

I morgen torsdag den 17/12 2015 klokken 19.00 – 20.00 på Ndr. Strandvej 10 i Ålbæk er der forældremøde, for forældre med børn i alderen 0 – 6 år.

Initiativtageren, Laila T. Mose fortæller:

Formålet med mødet er at UNDERSØGE om der er opbakning til/grundlag for at starte en ny integreret naturinstitution.

Jeg har i 11 mdr. arbejdet på af få en integreret natur institution op at stå. Jeg har fået godkendt, bygningen, børnehavedelen og dagplejedele. Nu er det budgettet der skal være i nul, inden jeg kan sende min endelige ansøgning, med alle de mange bilag, ind til kommunen. Hvor efter kommunen så først derefter skal tage stilling til om de kan godkende min ide.

Som vi alle samme kan læse på kommunens hjemmeside så er der planer om at børnehaven og dagplejen skal op på vores skole og benytte vores faciliteter. Jeg tror det får indflydelse at flere mennesker og institutioner skal benytte de samme m2.

Jeg har selv haft stor glæde af både dagpleje og børnehave, da mine egen børn var små, og de gør et fantastisk arbejde, og det er bestemt ikke noget personligt mod dem. Tiderne, økonomien og det lave børnetal gør bare at der skal nye tiltag til og jeg har virkelig lyst til det her, og jeg vil gerne gøre mit til, at det bliver attraktivt at være børnefamilie i Ålbæk og omegn.

Min ide er: at starte en privat integreret naturinstitution for børn i alderen 0 – 6 år, efter princippet fra jord til bord.

Der har tidligere, med stor succes, været en privat børnehave i Ålbæk på Ndr. Strandvej 10 og det er i de samme lokaler, vi ønsker at starte op.

Huset er på 400m2 og grunden er på 4000m2, så der er tumleplads både ude og inde. På legepladsen er der allerede brombær- og blåbærbuske, samt æble – og pæretræer. Vi har intentioner om at være selvforsynende med flere forskellige grøntsager og frugter, derfor har vi ambitioner om en kæmpe køkkenhave.

Vi går ind for børn med jord under neglene, derfor vil vi lære dem at så, prikle, gøde jorden, og holde køkkenhaven fri for ukrudt. Vi vil sammen følge det hele ”titte” op af jorden, og nyde aktiviteterne og fordybelsen omkring det. Vi vil bevidst give børnene kendskab og smag for det sunde, ved at de spiser en masse grøntsager, som de selv har været med til at dyrke frem. På den lange bane håber vi, det er med til at sikre, at børnene tager stilling og forholder sig til, hvad det er, de putter i munden. Endvidere vil vi holde høns, som er til stor glæde og sjov for børnene og samtidig ligger de æg til vores pandekager, som vi vil bage på vores bålplads.

Naturens glæder skal vi benytte os af hver dag. Vi er så heldige, at vi har verdens største legeplads, skoven, stranden og heden lige uden for vores dør. Naturens forskellige årstider gør samværet, nærværet og oplevelserne berigende og lærerige. Årstiderne giver børnene mulighed for at få mange oplevelser. Vi mener, at alle børn blandt andet har ret til dyr, krat og buske, væltede træer, store klitter, vand, mudder og et bål af varme sig på.

Vores ønske er, at børnene oplever og føler, at vores institution er ”deres sted”. Vi ved også, at børns udvikling støttes optimalt i et læringsmiljø præget af varme, omsorg og indlevelse. Vi har derfor valgt at indrette vores institution efter børnenes behov, i hyggelig retro stil, hvor vi tilbyder:

  • Et ”tumlerum”, hvor der er mulighed for at tumle, træne balance, stimulere sanserne, lege og lære på tværs af alderstrinene. Et rum, hvor der er plads til vilde lege og til stille lege.
  • En hyggelig stue, ”lige som i gamle dage”, med store tunge møbler, et kukur mm. Her vil der dagligt blive læst et eventyr og mulighed for ”bare” at sidde eller ligge og se i spændende bøger, og ”filosofere” sammen med vennerne.
  • En” førskolestue” med store og små bogstaver og tal på væggen, samt enkelte engelske ord. Vi vil gennem forskellige lege motivere og inspirere børnene til skolearbejdet, hvor vi selvfølgelig tager hensyn til børnenes nærmeste udviklingszone.

Vi vil vægte at have tid og give plads til det enkelte barn. Derfor vil vi prioritere kun at have en lille institution med plads til max 45 børn, fordelt mellem dagpleje og børnehavebørn. Hvor normeringen bliver 5 dagplejebørn til en voksen og 7-8 børnehavebørn til en voksen. Institutionen vil være under dagtilbudsloven § 19 stk. 4.

Personalet, pædagoger og pædagogmedhjælpere, vil lade glæde og optimisme være en betydningsfuld del af den faglige drivkraft. Vi vil bevidst arbejde efter den anerkendende pædagogik, der værdsætter børnene som de er. Ved den anerkendende tilgang fylder vi børnenes selvværdskonto op, så vi skaber børn fyldt med mod og overskud til at møde livets udfordringer.

Vi vil arbejde på, at der bliver en rød tråd fra børnehave til skole. Vi vil træne overgangen til skolen i børnenes tempo, så de oplever det som noget, de kender og ikke som noget stort og skræmmende.

Vi planligger at tilbyde UDVIDET ÅBNINGSTIDER OG INGEN FASTE LUKKEDAGE, hvis behovet er der.

Kom og hør mere på torsdag kl. 19.00 på Ndr. Strandvej 10 i Ålbæk.

Venlig hilsen Laila T. >Mose

9 kommentarer til “Er der opbakning til en ny integreret natur institution i Ålbæk?” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

9 kommentarer til “Er der opbakning til en ny integreret natur institution i Ålbæk?”

  • Erik Markmann – jeg vil da gerne svare.
    Beslutningen er truffet i børne- og ungdomsudvalget og midlerne til etableriingen er afsat i 2016. Planen er, at der er etableret en 0-6 års inst. på Aalbæk skole ultimo 2016/primo 2017. Det der er besluttet og planlagt er dog besluttet ud fra, at der er én institution i Aalbæk. Jeg kan naturligvis ikke sige noget om, hvorvidt der træffes nye beslutninger, såfremt der sker afgørende ændringer på pasningsområdet i Aalbæk by. Jeg synes vi skal afvente ansøgningen til et privat dagtilbud, inden vi gør os andre tanker.

    mh
    Pia Karlsen

  • Erik F. Andersen

    Hej Erik Markman,

    blot til orientering så er den beslutning truffet for lang tid siden, og der er afsat 5-6 mio. på budgettet for 2016 til byggeriet.

    Så vidt jeg har hørt går de igang allerede i foråret 2016.

  • Flemming-kom nu med hvor lang tid du tror der vil gå- før der bliver truffet beslutning om at etablere en børnehave i tilslutning til skolen- og gerne hvornår den kan tages i brug.

  • søren kristiansen

    Flemming du mener det er godt for børnene at de er samme sted da det giver tryghed. Samme holdning har du så ikke til børn i Sæby, men her får du selvfølgelig heller ikke nogen stemmer. Hvor er det sørgeligt at sognerådspolitikken stadig driver vores kommune her 8 år efter sammenlægningen.

  • Lennart Hårdberg Nielsen

    Kommunen har haft chancen, men har forpasset den. Så må private kræfter jo tage over.

  • Anders Jørgensen

    Flemming Rasmussen

    Ja vi har set mange konkurser når kommuner har udliciteret pleje for at spare, alt for mange.
    Men at gå ind for din ide med at børnene skal være på samme stednærmest fra vugge til grav, er betonkommunistisk centralstyring.

    Venlig hilsen
    Anders Jørgensen

  • Flemming, dine argumenter synes gode for en udbygning af Ålbæk skole. Men hvornår vil det ske? Den midlertidige børnehave som ikke er godkendt og drives på dispensation har nu været på stedet i meget lang tid. Det vil være en tryghed for Ålbæks borgere at få klarhed over OM der kommer en ny børnehave og HVORNÅR.

  • Erik F. Andersen

    Jeg er helt enig med Flemming i denne sag. Laila’s timing er elendig. Skolen er under pres, og selv om asylbørnene nok hjælper lidt, så forvinder de igen på et tidspunkt, og så risikerer vi at stå med en skole der ikke kan løbe rundt. Kommunen skal spare 12 mio. på børneområdet de næste par år, og jeg kan sagtens se for mig at Ålbæk skole igen kan komme i betragtning i en ny sparerunde.

    Jeg vil desuden minde om at den samme bygning på Ndr. Strandvej 10 måtte rømmes for ca. 3 år siden pga. alvorlig angreb af skimmelsvamp. Jeg ville ikke være tryg ved at placere mit eget barn på snart 3 år i den bygning igen, uden at jeg havde meget håndfaste beviser på at det var helt væk. Kommunen fik i sin tid udarbejdet en rapport, hvor det bl.a. fremgik at hele loftskonstruktionen nok skulle udskiftes. Det er mig bekendt ikke sket.

  • Flemming Rasmussen

    Jeg vil på det kraftigste advare om, at Laila Mose´s forslag om en privat integreret institution, totalt vil underminerer den kamp og indsats/kamp som vi byrådsmedlemmer har ført på Ålbæks vegne i byrådet.
    Vi ønsker at opretholde en kommunal børnehave i Ålbæk, som bliver en større ombygning af Ålbæk Skole.
    På Ålbæk Skole vil vores børn få et sted hvor børnene fra start i vuggestue/børnehave og videre i skoleforløbet kommer samme sted og er trygge ved at komme i hele deres barndom og skoletid.
    Vi har set hvor mange private initiativer, der pludselig erklærer sig konkurs og så står Ålbæk uden en børnehave.
    Jeg er meget sikker på at kommunen straks stopper alle planer om at bygge en kommunal integreret institution på Albæk Skole, hvis der startes en privat institution.

    Flemming Rasmussen,
    byrådsmedlem DF

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Er der opbakning til en ny integreret natur institution i Ålbæk?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER