Pas på tyveri fra bilen, når du juleshopper

Pas på tyveri fra bilen, når du juleshopper

16. december 2015 - kl. 10:48 - af

Frist ikke svage sjæle ved at bruge bilen som opbevaringssted for julegaverne, når du juleshopper. Tyvene holder øje med biler med juleindkøb på bagsædet. Og husk at tage dine forbehold, hvis forsikringen skal dække.

En gaveshoppetur i december kan være en rigtig hyggelig oplevelse. Julehumøret kan dog hurtigt fordufte i den kolde decemberluft, hvis synet, der møder dig på parkeringspladsen, er en smadret bagrude i bilen, som er blevet tømt for dagens julegaveindkøb.

”Indbrud i biler er et stort problem, og især i december oplever vi desværre, at mange får sig en grim oplevelse, når de er ude at købe julegaver. En parkeret bil, fyldt med flotte pakker, er et tag-selv-bord for tyvene”, siger Lise Agerley, kommunikationsdirektør i Alka.

Hvordan dækker forsikringen?

Alt for ofte glemmer vi at gemme de dyre gaver væk, når vi er ude at juleshoppe, og det kan koste dyrt, når tyvene er på spil. Ikke mindst, hvis du ikke har styr på forsikringen.

”Man er dækket af sin indboforsikring, hvis man har husket at låse bilen. De fleste forsikringsselskaber vil derfor kræve, at der skal være tydelige tegn på, at bilen har været brudt op, hvis det skal udløse erstatning. Din forsikring dækker dog ikke guld, sølv, smykker eller penge, der er stjålet fra en bil. Så hvis du har købt et smykke til din kæreste, bør du tage det med dig, når du shopper videre”, siger Lise Agerley.

Hvis du har købt gadgets til julegaver som fx pc’er, mobiltelefoner, fotoudstyr eller ure, så skal de gemmes væk i bagagerummet. Den slags elektronisk udstyr er kun dækket af forsikringen, hvis det ikke har været synlige udefra. Derfor er det altid en god idé, at tage sine værdigenstande med sig, når man forlader bilen. Og hvis bagagerummet er fyldt op med gaver, så kør hjem og tøm bilen,” lyder rådet fra Lise Agerley fra Alka.

Fem gode råd, når du skal på juleshopping:

  1. Dobbelttjek, at du har lukket og låst alle bildøre og vinduer.
  2. Tag alle værdigenstande med, når du forlader bilen – eller lås dem inde.
  3. Lad aldrig julegaverne ligge frit fremme på bagsædet.
  4. I en stationcar er det en god idé, at trække bagagerumsdækkenet for, så man ikke kan kigge ind. Alternativt kan man gemme tingene under sæder eller tæpper mv.
  5. Når bagagerummet er fyldt op med gaver, så kør hjem og tøm bilen.

Sådan dækker forsikringen

  • Det er indboforsikringen, der dækker, hvis du får stjålet dine ting – herunder julegaveindkøb – fra din bil.
  • Det er en forudsætning, at bilen er låst, og ofte at voldeligt opbrud kan konstateres.
  • Forsikringen dækker ikke kontanter, guld, sølv og smykker, der er stjålet fra din bil.
  • Visse genstande – som pc’er, mobiltelefoner, fotoudstyr, ure mv. – er kun dækket, hvis de ikke er synlige udefra.
  • Skader på bilen dækkes af kaskoforsikringen.
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Pas på tyveri fra bilen, når du juleshopper' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER