
H.P. Lange og Keinstein gæster Bryghuset
18. december 2015 - kl. 6:36 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Bryghus får i dag, fredag, besøg af H.P. Lange til en god gang fyraftensblues, fra kl. 16.00-18.30. kom og nyd det.
H..P. Lange er en af Danmarks få dedikerede bluesmen. Som en af de få fortolkere af den akustiske bluestradition, har han siden midt-80’erne spillet mere end 100 koncerter om året i Norden, Europa og USA – lige fra små klubber til de store blues & jazz festivaler.
I 1994 tilbragte han et halvt år i New Orleans. I Louisiana og i Mississippi gravede han sig endnu dybere ned i bluestraditionen. Han spillede fast på flere klubber i New Orleans og mødte og lærte bla. fra delta blues mesteren, John Mooney. Han spillede jobs i Memphis og i Mississippi Deltaet med guitaristen Kenny Brown, som introducerede ham til den specielle bluestradition i de bakkede områder i det nordlige Mississippi. Her mødte og spillede han desuden med blues legender som Junior Kimbrough og R.L. Burnside.
H.P. Lange har udgivet 8 cd’er i eget navn. To af dem har vundet The Danish Music Award for bedste blues/roots udgivelse.
Lørdag bliver Bryghuset “rocket” rundt, idet Keinstein kommer på besøg og underholder fra kl 15.00-18.00.
Keinstein har blandet nogle gamle dansktop numre og tilføjet rockmusik, en anderledes måde at “fyre” den af på.
Kom ind på Bryghuset, her er garanti for god underholdning både fredag og lørdag og masser af lækkert fadøl på hanerne
Husk at mandag d. 21. dec. har Skagen Bryghus jubilæum og er vært ved dagens låge i den levende julekalender, mere info om dette senere.
Go’ weekend til alle..
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'H.P. Lange og Keinstein gæster Bryghuset' til en bekendt