Mange ved ikke, at de kører spritkørsel

Foto: Rådet for Sikker Trafik.

Mange ved ikke, at de kører spritkørsel

19. december 2015 - kl. 6:21 - af

I en undersøgelse blandt 4400 dømte spritbilister, siger hele 45 %, at de ikke var klar over, at de kørte spritkørsel. Lad bilen stå, hvis du er det mindste i tvivl om din promille, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik.
 
Det er højsæson for julehygge med gløgg og juleøl. Derfor er der ekstra grund til at tænke sig godt om, hvis man vil køre hjem, efter man har skålet med kollegaer, venner, familie eller forretningsforbindelser.
 
I en undersøgelse blandt 4400 dømte spritbilister, gennemført af regionernes Alkohol, Narko og Trafikkurser i 2014, siger hele 45 %, at de ikke var klar over, at de kørte spritkørsel, da de blev stoppet af politiet.
 
Alkohol, Narko og Trafikkurserne er for spritbilister, der vil generhverve deres kørekort. På kurserne lærer spritbilisterne blandt andet, hvorfor spritkørsel er farligt, forbrændingstider etc.
 
– Mange tænker ikke over deres promille, hvis de har siddet og hygget sig og fået lidt øl eller vin. De taler mere om, hvor god vinen er end hvor høj deres promille måske er. Det kan være svært at mærke, om man har en promille på 0,5 eller 0,7. Det giver problemer, hvis folk så sætter sig bag rattet, siger Inger Lis Rasmussen, ANT-koordinator i Region Midtjylland.
 
Lad bilen stå
 
I december gennemfører politiet landsdækkende spritkontrol på vejene. Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden gennemfører sideløbende en kampagne mod spritkørsel med titlen ”Klar til et pust?”.
Kampagnens budskab er, at hvis man er det mindste i tvivl om sin promille og ikke ønsker at møde politiet i en spritkontrol, så bør man lade bilen stå.
 
– Familier bliver hvert år ødelagt på grund af spritulykker på vejene. Derfor er det vigtigt, at man lader bilen stå, hvis man er det mindste i tvivl om sin promille. Det bedste er på forhånd at finde en sikker måde at komme hjem på, så man ikke gør noget, man fortryder næste dag, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
 
Om undersøgelsen:
I undersøgelsen fra Alkohol, Narko og Trafik-kurserne i regionerne er cirka 4400 dømte spritbilister blevet spurgt i løbet af 2014, om de var klar over, at de kørte spritkørsel, da de blev stoppet. Desuden er spritbilisterne blevet spurgt om, i hvilken sammenhæng de kørte og hvor høj promillen var, da politiet målte den.
 
I hvilken situation kørte du spritkørsel?
•    I forbindelse med bytur: 35 %
•    Hyggetur: 21 %
•    Dagen derpå: 15 %
•    Til/fra eller på arbejdet: 12 %
•    Andet: 17 %
Var du klar over, at du kørte spritkørsel?
•    Nej: 45%
•    Ja: 44 %
•    Ikke besvaret: 11 %.
Hvor høj var din promille, da du blev stoppet?
•    Promille mellem 0,5 – 1,20: 44 %
•    Promille mellem 1,21 – 1,50: 20 %
•    Promille mellem 1,51 – 2,0: 20 %
•    Promille mellem 2,01 – 2,50: 10 %
•    Promille over 2,50: 3 %
•    Ikke besvaret: 3 %
På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan du læse mere om spritkørsel: http://www.sikkertrafik.dk/raad-og-viden/i-bil/spirituskoersel
 
Her kan du læse mere om regionernes Alkohol, Narko og Trafikkurser: http://www.antk.dk/
 
Fakta: dræbte og alvorligt tilskadekomne i spritulykker 2010 – 2014, hvor en fører af et motoriseret køretøj har været spirituspåvirket. Fordelt på politikredse (kilde: Vejdirektoratet):
•    Bornholm: 11 tilskadekomne / 1 dræbt.
•    Fyn: 121 tilskadekomne / 16 dræbt.
•    Kbh Vestegn: 33 tilskadekomne / 5 dræbt.
•    København: 53 tilskadekomne / 12 dræbt.
•    Midtvestjylland: 168 tilskadekomne / 27 dræbt.
•    Midtvestsjælland: 101 tilskadekomne / 23 dræbt.
•    Nordjylland: 138 tilskadekomne / 23 dræbt.
•    Nordsjælland: 56 tilskadekomne / 9 dræbt.
•    Syd- og Sønderjylland: 130 tilskadekomne / 18 dræbt.
•    Sydsjælland + Lolland-Falster: 87 tilskadekomne / 21 dræbt.
•    Sydøstjylland: 101 tilskadekomne / 14 dræbt.
•    Østjylland: 86 tilskadekomne / 18 dræbt.
•    I alt: 1085 tilskadekomne / 187 dræbt.

En kommentar til “Mange ved ikke, at de kører spritkørsel” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Mange ved ikke, at de kører spritkørsel”

  • Man kan lære noget af Svenskerne, der slet ikke må have bare en snert af alkohol i kroppen. Derfor gør den lov, at det bliver meget lettere at forholde sig til at lade bilen stå, da det er et enten eller, og ikke et måske, måske ikke.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mange ved ikke, at de kører spritkørsel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER